Skal undervisningen i læsning, natur/teknik og fysik/kemi blive bedre, kræver det, at lærerne får mere efteruddannelse.

Det viser en undersøgelse, Danmarks Lærerforening har foretaget.

Og der er noget at gå i gang med.

I natur/teknik har 57 procent af lærerne aldrig modtaget efteruddannelse, i fysik/kemi er det 44 procent, og selv i læseundervisningen, der gennem flere år har været et særligt indsatsområde på mange skoler, har 29 procent aldrig modtaget efteruddannelse.

»Efteruddannelse i fagene er blevet voldsomt nedprioriteret i de seneste år«, siger formanden for DLF Anders Bondo Christensen. »Det går simpelthen ikke. Man må i gang med at tænke efteruddannelse systematisk ind i skolens udvikling«.

Ifølge undersøgelsen er der bred enighed om, at mere efteruddannelse vil forbedre lærernes forudsætninger for at undervise i det enkelte fag. I natur/teknik nærmest skriger lærerne på efteruddannelse. Hele 37 procent mener, at de »i meget høj grad« ville få bedre forudsætninger for at undervise i kraft af mere efteruddannelse. I dansk er det samme tal 26 procent, og i fysik/kemi er tallet 28 procent.

Firkantede målsætninger

Men det er ikke nok at pege på problemet. Centralt fra skal der stilles krav til skolerne.

»Man bør stille forholdsvis firkantede målsætninger op om efteruddannelse. På læseområdet kan det for eksempel være et krav, at samtlige lærere, som får ansvaret for læseundervisningen, inden for en kort årrække har haft et eller flere kurser i læseundervisning. På det naturfaglige område er det specielt vigtigt, fordi vi ved, at der ikke bliver uddannet så mange med linjefag i fysik/kemi«, siger Anders Bondo.

Problemet kan ikke løses på seminarierne.

»Vi bliver nødt til at erkende, at vi skal have en ekstraordinær efteruddannelsesindsats i nogle fag, fordi læreruddannelsen langt hen er humanistisk«.

»Hvis man gør en særlig indsats inden for efteruddannelse, er jeg overbevist om, at der vil være mange erfarne lærere, som kan se en udfordring i at gøre sig dygtigere i disse fag«.

Undersøgelsen er gennemført, dels ved at lærere på 40 tilfældigt udvalgte skoler har besvaret spørgeskemaer, dels ved at DLFs lokale kredse har besvaret spørgsmål om forholdene i de forskellige kommuner.

Svarene fra kredsene viser, at rigtig mange kommuner inden for den sidste halve snes år har taget initiativer for at forbedre læseundervisningen. Det kommer ikke som en overraskelse i betragtning af den massive omtale af danske skoleelevers manglende læseevner. Overraskelsen ligger i, at ikke alle er med. 81 procent af kommunerne har taget læse-initiativer.

»Der er sket mærkbare løft på læseområdet i den danske folkeskole. Derfor er det oplagt at konkludere, at i det øjeblik kommunerne eller skolerne går ind og tager initiativer og sætter fokus på læsning, så sker der virkeligt noget«.

»Men vores undersøgelse viser, at det ikke er alle steder, der er sket et løft. Det er derfor oplagt at spørge, hvordan vi sikrer, at alle skoler kommer med«.

Færre temaer

DLF-formandens bud på et svar:

»De centrale parter omkring folkeskolen, Undervisningsministeriet, KL, Danmarks Lærerforening og til dels også forældreorganisationen Skole og Samfund, bliver nødt til at tage et ansvar. Vi må forpligte os på, at der nu skal ske noget på nogle fagområder. Jeg tror ikke på, at man kan sætte fokus på et hav af forskellige temaer, men vi bør sætte os ned og diskutere, hvad der står lige for. Er det den løbende evaluering, eller er det, hvad vi skal gøre for det naturfaglige område i den kommende tid?«

Det store fælles projektet F2000 med Undervisningsministeriet, KL og DLF gik galt, fordi man kastede sig over et hav af forskellige indsatsområder.

»Skolerne druknede i en mangfoldighed af temaer. I stedet skal vi koncentrere os om færre og sørge for, at alle kommer med«, siger Anders Bondo.

Hvis man skal sikre, at et centralt initiativ ikke får negative konskvenser, kræver det ifølge formanden, at den enkelte skole selv udfører projektet.

»Jeg kan forestille mig, at det er den løbende evaluering, der står øverst på dagsordenen. Skal der sættes fokus på den, skal det ske ved, at man for eksempel melder ud, at alle skoler efter et år skal kunne redegøre for, hvad man har gjort for at fremme den løbende evaluering. Der skal ikke være bestemte standarder, men man skal kunne redegøre for, hvad man har gjort på området«.

Det kan også være naturfag, der først skal sættes fokus på. Det kan ifølge Anders Bondo ske ved, at man fra centralt hold vurderer, hvordan man kan give inspiration, og hvordan man kan sikre vidensdeling.

Undersøgelsen indgår i en større rapport om folkeskolen, som DLF offentliggør i denne uge.

folkeskolen@dlf.org