Ingen kontakt med sine børn i tre år

Habiba Habibi har ventet tre år på asylcentre i Danmark. Hun har fået afslag på asyl, men tør ikke tage til Afghanistan, hvor hendes 18-årige søn er tilbageholdt. Hendes syv andre børn befinder sig i Kabul, men uden kontakt med moderen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hun var meget dygtig i skolen, så da hun gik ud efter ni år, begyndte hun at undervise andre. Mange kvinder var analfabeter og bad hende om undervisning.

Som 14-årig blev hun tvangsgift med en embedsmand, som hun fik tre børn med. Begge engagerede sig i det kommunistiske parti, som blandt andet prøvede at indføre undervisning for alle. Da Habiba var gravid med det tredje barn, blev hendes mand anholdt og dræbt af en muhajediner.

»Min mand havde meget magt. Det var derfor, jeg fik et kursus og fik lov at undervise allerede som 9.-klasse-elev. Det kan man ellers ikke. Men jeg underviste og læste til lærer samtidig«, fortæller Habiba Habibi.

»Efter min mands død ville hans familie have børnene og sende mig væk, men for at blive sammen med mine børn var jeg nødt til at gifte mig med hans bror. Han arbejdede i det afghanske Told og Skat og var magtfuld, mens det kommunistiske parti styrede landet«.

Med broderen fik hun fem børn, der i dag er fra seks til 14 år. Desuden tog hun et yngre barnebarn til sig, da barnets forældre blev dræbt af talebanerne. I begyndelsen af 2001 var familien på flugt, fordi de havde fået et tip om, at deres hus ville blive undersøgt for dokumenter. Alle, der havde arbejdet for den kommunistiske regering, fik deres huse gennemsøgt for dokumenter. Under flugten til det nordlige Afghani-stan var Habiba højgravid. Deres bil blev stoppet af Taleban, og manden blev slået voldsomt. Blødende blev han smidt ind i en rød container. Det er det sidste, hun har set til ham. Hun tror, at han er død.

En talebaner tog den grædende familie med. Han sagde, at han ville hjælpe, fordi han kendte hendes mand. Familien opholdt sig nogle dage i et hus, og talebaneren vendte tilbage. Han ville giftes med hende. Habiba fortalte, at hun ikke ville giftes, hun var allerede gift, havde børn og var gravid. Han sagde, at hun skulle glemme sin mand, for han var væk.

»For at få tid sagde jeg, at han skulle give mig fem dage, så ville jeg tale med mine børn om det. Jeg aftalte med min søn, at han skulle tage hen til en onkel, der kunne hjælpe børnene, mens jeg selv ville sige, at jeg var syg og måtte indlægges«, siger Habiba Habibi.

Men allerede et par dage efter ville talebaneren ordne vielsen. Hun sagde, at hun var syg, men manden ville ikke tillade, at hun kom på sygehus, så han sendte bud efter to sygeplejersker, der gav hende en indsprøjtning. Kort efter begyndte hun at bløde kraftigt og gik i koma. Hun blev da kørt på sygehuset, hvor hun fødte i ottende måned. Barnet var dødt.

Flugten til Danmark

En medpatient på hospitalet hjalp Habiba Habibi til flugt. Da hun havde hørt hendes historie, fik hun en bror med forbindelse til Taleban til at hjælpe. Habiba forlod hospitalet klædt i traditionelt tøj, så hun ikke kunne genkendes. En kvinde fulgte hende på vej. Flugten til Danmark var begyndt. Den gik over bjergene.

Siden flugten med mand og børn havde Habiba haft dollarsedler på kroppen. Der var ikke helt nok, men hun overtalte ham, der lavede det falske pas, til at de 8.000 dollar, hun havde, var nok. Han kunne se, hun var syg og havde brug for hjælp.

Habiba kom til Sandholmlejren og derfra videre til et center i Skive-området. Her kunne læger ved en undersøgelse konstatere den sene provokerede abort og hendes behov for psykiatrisk bistand.

Hun blev overført til København, hvor hun nu bor på et asylcenter. Her er hun blevet henvist til læge Bente Rich, der arbejder med traumatiserede flygtninge.

Hun er på madpakkeordning, hvilket vil sige, at hun hver anden uge får en pakke med fødevarer, sæbe, toiletpapir og lignende. Men ingen penge. Det betyder, at hun ikke kan købe telefonkort, og at hun derfor ikke har kontakt til sine børn i Kabul.

Søn tilbageholdt i Kabul

Den danske regering strammede udlæn-dingeloven fra sommeren 2003. Herefter har kun få asylansøgere fra Afghanistan fået opholdstilladelse. Det kan for eksempel være af humanitære årsager på grund af sygdom, eller fordi de har mindreårige børn.

Ifølge læge Bente Rich ville Habiba Habibi have fået politisk asyl i andre europæiske lande.

Habiba Habibi tør ikke rejse tilbage til Afghanistan, fordi der er udstedt en arrest-ordre på hende i Kabul. Hun frygter at blive dræbt. Den talebaner, der ville giftes med hende, arbejder i dag i efterretnings-tjenesten og har en høj post under den nye regering.

For flere måneder siden bad Habiba sin 18-årige søn, der var sammen med de andre børn i Pakistan, om at tage tilbage og se, hvordan situationen var. Han har været tilbageholdt i Kabul siden, og ingen har hørt fra ham.

»Tidligere sendte jeg penge til husleje til mine børn i Pakistan, hvor en fætter passede på dem, men det kan jeg ikke længere. Derfor måtte børnene flytte tilbage til Kabul«, fortæller Habiba Habibi.

»I mellemtiden er en muhajediner dukket op og vil giftes med min 14-årige datter. Han siger, at når de er blevet gift, vil han finde min søn. Min datter beder mig om hjælp, hun vil ikke giftes med denne ældre mand. Jeg råbte og skreg, da jeg hørte det. Han siger også, at min mand måske ikke er død, men jeg tror ham ikke. Det er for at blive gift med min datter. Hun har sagt til ham, at hun ikke gør det, før hun har set sin bror igen«.

Fysisk og psykisk syg

Læge Bente Rich mener, at der er sket både alvorlige tolkefejl og andre fejl i sagen. En ny advokat forsøger nu at genoptage sagen.

Oprindeligt blev Habiba Habibi stillet en hurtig sagsgang i udsigt, fordi hun havde det så dårligt både fysisk og psykisk, men det er altså tre år siden nu.

Hun får både medicinsk og psykiatrisk behandling. Hun er svært deprimeret, lider af mareridt, har ofte svært ved at trække vejret og har smerter i ryg og ben. Hun får jævnligt stærke krampeanfald, som lægerne mener er udløst af den ekstreme psykiske belastning.

»Jeg har mistet alt. Hvis politiet sender mig tilbage, begår jeg selvmord. Jeg vil hellere dø fredeligt af piller her end opleve dét, der venter mig i Afghanistan«, siger Habiba Habibi.

»Jeg kan ikke forstå, at mine børn skal behandles sådan. Nogle mødre siger, de ikke kan holde ud ikke at se deres børn i to dage. Jeg har ikke set mine i flere år«.

hlauritsen@dlf.org

Afghanske lærere søger besøgsvenner

Læge Bente Rich søger efter danske lærere, der vil være besøgsvenner for afghanske kolleger, der opholder sig i Danmark. Hun har kendskab til flere afghanske kvindelige lærere, der sidder på asylcentre rundt om i landet. Desuden er der nogle afghanske lærere, der har fået opholdstilladelse af humanitære grunde. De kunne også have stor glæde af at mødes med danske kolleger.

»De har brug for at lære danskere at kende, møde kolleger, blive adspredt og opleve lidt. Brug for, at nogle drager omsorg for dem. Samtidig tror jeg, at danske lærere vil kunne blive klogere på situationen i Afghanistan ved at høre førstehåndsoplevelser derfra«, siger Bente Rich.

Habiba Habibi fortæller, at hun har undervist i mange år i Kabul. Både hun og hendes mand hjalp de fattige, arbejdede politisk og oprettede skoler forskellige steder eller underviste i hjemmene. Det skete via politiske kontakter, og meget måtte foregå i hemmelighed, fordi der var modstand mod, at kvinder blev undervist. Hendes mands magtfulde position og hendes store erfaring på området gjorde det muligt at undervise på denne måde.

Disse oplevelser vil hun gerne dele med danske kolleger, der interesserer sig for Afghanistan.

Bente Rich opfordrer danske lærere til at oprette en kontaktgruppe, der måske kunne mødes hvert kvartal med de afghanske lærere. Møderne skal nok foregå via tolk. Interesserede kan henvende sig til Bente Rich, der så vil sætte dem i forbindelse med hinanden, men resten af arbejdet er op til en eventuel gruppe at arrangere.

Kontakt Bente Rich på mail: rich_olesen@post.tele.dk eller på telefon 2533 4470.