Man skal se nøje efter for at skelne mellem ordlyden i de breve, som Danmarks Lærerforening og Danmarks Skolelederforening med få dages mellemrum sendte til en kommune i Københavns omegn i protest mod, at den ville irettesætte otte skoleledere.

I brevet fra Danmarks Skolelederfor-ening (DS) er et »og« blevet til et »samt«, og nogle få linjer har ændret karakter i forhold til brevet fra DLF. Men ellers er de to breve identiske. Selv opstillinger, indrykninger og kursiveringer er ens.

I brevene protesterer DLF og DS imod, at den pågældende kommune ville give otte af sine skoleledere en irettesættelse for deres måde at beregne pensionen til en række lærere på. Seks af skolelederne er medlemmer af Lederforeningen i DLF, de to andre af DS.

DLF sendte sit brev først, og da børne- og kulturdirektøren få dage senere modtog det stort set enslydende brev fra DS, opfattede han det som et signal om, at de to foreninger arbejder sammen.

»De slog ikke på forskellige trommer, så jeg foreslog, at vi tog et fælles møde om sagen«, siger børne- og kulturdirektøren. Af hensyn til skolelederne optræder både han og kommunen anonymt.

Konsulent Steen Dam har skrevet brevet fra DLF, og han kan godt forstå, at børne- og kulturdirektøren troede, de to foreninger var gået sammen om sagen.

»Han fik to ens breve, så hvordan kunne han tro andet? Men vi ønsker ikke, at DS deltager i en samtale om vores medlemmer. De har ret til fortrolighed om deres tjenstlige forhold«, siger Steen Dam.

DS-formand er målløs

I DS kender formand Erik Lorenzen ikke sagen med de otte skoleledere, men det overrasker ham, at hans medarbejder har skrevet brevet af.

»Jeg er målløs. Jeg kan godt se, det virker underligt, at der ikke er sket en bearbejdning af brevet. Det virker helt forkert. Det kan jeg godt forstå, man undrer sig over i DLF«, siger Erik Lorenzen.

Få minutter senere vender han tilbage med en forklaring på, hvad der er sket.

»Vores konsulent siger, at hun har fået en kopi af DLFs brev fra et af vores medlemmer, og for at sikre, at kommunen ikke spillede skolelederne fra de to foreninger ud mod hinanden, valgte hun at lægge sig op ad DLFs formuleringer«, forklarer Erik Lorenzen.

Burde hun ikke have orienteret DLF om det?

»Når nu vores medlemmer i kommunen ønskede den sikkerhed, valgte hun at tage udgangspunkt i deres ønske. Men hun siger, at hun nok havde skrevet sit brev på en lidt anden måde, hvis hun var kommet først«, fortæller Erik Lorenzen.

Er det sædvanlig praksis i DS at skrive DLFs breve af?

»Mig bekendt er det ikke sket før. Tværtimod vil vi gerne være selvstændige. Her skete det alene på et ønske fra vores medlemmer. Det kan være, det går den anden vej en dag«.

Da sammenhængen omkring brevene gik op for børne- og kulturdirektøren, havde han fuld forståelse for, at der ikke kunne blive tale om et fælles møde med DLF og DS.

»Det var smart af DS at skrive DLFs brev af. Så slap de for selv at lave sagsbehandling«, konstaterer han.

Sagen endte i øvrigt med, at kommunen undlod at irettesætte de otte skoleledere. I stedet fik de en påtale.

folkeskolen@dlf.org