Retstavningsprøven til afgangs-eleverne i år er anledningen til dette indlæg. Der er umiddelbart nogle sammenhænge, der trænger til at blive tænkt igennem.

Mange af eleverne kunne nok regne sig frem til stavemåden af ordet »hvepsevåge«, men de kendte det ikke, og da de havde spurgt læreren bagefter, var de mange steder lige kloge. Læreren kendte det heller ikke. Sværere var det med ordet »fouragere«. Bortset fra måske en håndfuld veldannede ynglinge i whiskybæltet sad de undrende rundt omkring i prøvelokalerne. Som en kollega sagde: Man skal åbenbart have et vist kendskab til det franske sprog for at kunne klare folkeskolens danske retstavningsprøve. Politikens Retstavnings- og Betydningsordbog, ordbogen »... med betydning på alle ord« (forlagets kursivering) og med »opdateret ordforråd«, har valgt ikke at medtage ordet fouragere. Er det ikke rimeligt med et krav om, at også folkeskolens prøver er sprogligt opdaterede?

Det ene ord fouragere er formentlig nok til at minimere antallet af topkarakterer. Det var måske til at leve med, hvis ikke det var for mediernes ulideligt konstante fokus på elevernes påståede udueligheder. Det var måske også til nød til at leve med, hvis ikke det var for politikernes populistiske følgagtighed. De hurtige lovændringer, der følger de mere eller mindre tilfældige og mere eller mindre veldokumenterede kritikpunkter i medierne, skaber så store selvmodsigelser og inkonsekvenser i folkeskolens lovgrundlag, at også ministeren burde kunne se problemet. Hvad er mon årsagen til, at hun alligevel handler, som hun gør?