Jeg vil gerne takke KLs Jonatan Schloss for sit forsøg på at bidrage til en højere forståelse i debatten om paragraf 20.2-undervisningens fremtidige placering på danmarkskortet. KLs troværdighed er i mine øjne ikke højnet af, at du ikke har haft de fornødne værktøjer fra politikerne til at klargøre, hvordan kommunerne skal løse opgaven. At kommunalpolitikerne stort set kun lader dig føre pennen, viser, at der ikke er planlagt meget andet end det kommunale Danmarks mantra i debatten nærhed og integration. »Hvad med at varetage det enkelte barns tarv?« kunne man fristes til at spørge.

Alt i alt har det ikke været nogen opløftende debat, da brugere og forælde samt personale og ledelser, som varetager den vidtgående specialundervisningsopgave, ikke er blevet klogere på, hvordan kommunerne vil løse opgaven på mindst det faglige niveau, amterne udfører det på på nuværende tidspunkt.

Jeg vurderer, at det alene skyldes, at kommunerne ikke har svarene. Det udhuler i den grad troværdigheden, når KL påstår, at kommunerne kan løse opgaven bedre end amterne, uden at KL dokumenterer påstanden, og kun i egen optik kommenterer problemerne vedrørende fagligheden og befolkningsgrundlaget i øvrigt argumenter mod kommunal overtagelse af amtsopgaverne, der er generelle i debatten om kommunalreformen.

Vælgerne med relation til paragraf 20.2-undervisningen er givet ikke mange, men jeg er sikker på, at befolkningen støtter, at de svageste i Danmark skal behandles værdigt og ikke have forringede muligheder i livet. Det skal lovgiverne sikre. Det kan de ikke uden et pålideligt grundlag fra KLs side, når de gør sig til garant for en faglig bedring af tilbuddet på området.