Lærernes krav om at afskaffe Ny Løn ved Overenskomst 05 bliver kun gennemført, hvis det siges så tydeligt fra medlemsdebatten i faglig klub, at DLFs kongres ikke sidder det overhørig. Muligheden for et opgør med Ny Løn har aldrig været større. KL taler selv om at indføre et lønsystem, der passer bedre til lærerprofessionen. Kommunalpolitikerne ved nemlig godt, at vælgerne ville blive rasende, hvis de vidste, hvor mange skattekroner der går til lange forhandlinger i det nuværende lønsystem. Et lønsystem, som desuden virker demotiverende for deres børns lærere.

På trods af den historiske mulighed for et opgør er der stadig politikere i DLF, som ønsker nogle af overenskomstmidlerne lagt ud til lokal forhandling. Det hævdes, at der er bedre mulighed for løn-stigninger ved lokale forhandlinger i kommunerne end ved at sikre reallønnen for alle centralt.

Men påstanden holder kun, hvis man alene ser på egne midlertidige resultater, for lønstatistikkerne over lærernes samlede lønstigninger siger noget andet. Hvis kredse med heldige lønresultater tror, at Ny Løn også i fremtiden vil være en fordel for dem, trods en tilfældig og usikker kommunal økonomi, har arbejdsgiverne virkelig haft succes med lønsplittelse blandt lærerne. Overenskomstfinansieret lokal løn-dannelse vil desuden fortsat splitte lønnen op i enkeltdele, som ikke passer til lærerarbejdet.

Lad os sende kongressen et klart signal: Kravet hedder nej til Ny Løn.

Lærernes arbejde er en samlet helhed, hvor alle funktioner understøtter hinanden. Hvis kongressen vil, kan DLF let argumentere for høj, ensartet løn til lærere med tre letgenkendelige slogans: Professionslønsystem, mere i løn til alle, forenkling for alvor.