Hvor bliver den personlige eller individuelle forberedelsestid af, når KLs krav til en ny arbejdstidsaftale er, »at lærerne skal udføre arbejdet på skolen og selv administrere deres tid«? (Forhandlingsleder i KL, Jens Tousgaard, til JyskeVestkysten 27. april).

Jeg tror ikke på, at et nok så indholdsrigt og relevant samarbejde i et selvstyrende team, fagteam eller ved anden kollegial forberedelse kan erstatte det personlige engagement og drev, der ligger i en lærers personlige forberedelse uafhængigt af tid og sted, men målrettet en bestemt gruppe elever. Kernen i den gode og engagerede undervisning ligger i den helt personlige forberedelse.

I virkeligheden er det en flere hundrede år gammel kamp mellem stater og kommuner med deres forvaltninger på den ene side og lærerne på skolerne på den anden side om kontrol og styring af skolens indhold og undervisningsmetode.

Allerede i 1806 skrev Johann Friedrich Herbart i »Allgemeine Pädagogik« følgende: »Jeg må tilstå, at jeg ingen oprigtig glæde kan føle ved, at stater påtager sig opdragelsesanliggender på en måde, som om de mente sig i stand til, gennem deres styren og overvågen, at opnå det, som kun kan nås ved den enkelte lærers talent, trofasthed, flid, klogskab og dygtighed, kun kan tilvejebringes gennem hans frie bevægelighed og udbredes gennem hans eksempel«.

I en eventuel ny arbejdstidsaftale skal der selvfølgelig være en konkret sammenhæng mellem timetallet til undervisning og timetallet til forberedelse, og forberedelsestiden skal være i overensstemmelse med de krav, der stilles til undervisningens tilrettelæggelse.

Den personlige forberedelsestid skal læreren fortsat selv forvalte uden ledelsesopsyn.