Debat

Mere i løn, tak

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Børnehaveklasselederne går ikke efter lærerløn, men vi vil have en bedre børnehaveklasselederløn, som i lighed med lærernes afspejler uddannelsesniveau og ansvar.

Tre et halvt års pædagoguddannelse må som minimum udløse samme startløn som en uuddannet lærer, og med faghæfte 25 mener vi, at ansvaret og opgaverne i og omkring skolestarten er præciseret på en sådan måde, at det bør kunne ses på lønsedlen.

Børnehaveklasselederne har haft en pæn lønfremgang i gennemsnit de sidste tre år, og målt i procent er det endda højere end lærernes lønfremgang. Men ti procent af en børnehaveklasselederløn er ikke det samme som ti procent af en lærerløn.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Lønstigningerne er hovedsageligt udløst lokalt, men vi har ikke fået det for vores blå øjnes skyld. Mange lærerkredse har gjort et godt stykke arbejde og argumenteret for aflønning af både gamle og nye opgaver.

Den lønfremgang ønsker vi at fastholde i et eventuelt nyt lønsystem, som bygger på centrale aftaler. Undervisningsministeren har ønsket, at børnehaveklasserne skal være mere ens. Det synes vi også, at lønnen skal være.