Folkeskoleloven
0   241

Nakskov-syndrom går ud over fysik/kemi

Geografforbundet og Dansk Industri er enige: Revisionen af folkeskoleloven kan meget vel føre til noget helt andet end det, politikerne ønsker sig

Det er svært at være politiker. Hvis ikke man vidste det i forvejen, blev det med al tydelighed bekræftet af den ændring af folkeskoleloven, der blev vedtaget i Folketinget i sidste uge.

En af hovedingredienserne er, at geografi for fremtiden bliver prøvefag. Det sker, fordi flere partier ønsker at styrke de naturvidenskabelig fag, og fordi en test i Politiken sidste år viste, at eleverne i 3.g ikke ved, hvor Nakskov ligger.

Artiklen fortsætter under banneret

Men lovændringen kan meget vel føre til en svækkelse af de naturvidenskabelige fag, og den vil garanteret ikke føre til, at elevernes paratviden med hensyn til byers placering bliver større.

»Det er ikke sandsynligt, at børn i almindelighed ved, hvor Nakskov ligger, hvis man spørger om ti år«, siger formanden for Geografforbundet, Bo Hildebrandt. »På nogle skoler vil eleverne sikkert terpe navnestof, men den slags fætterviden, som vi kalder det hjemme hos os, er der næppe mange geografilærere, som vil bruge undervisningstid på. I Geografforbundet håber vi i stedet, at det er på andre fronter, hvor fagets metodik får en opblomstring«.

Lovændringen får en svækkelse af de naturvidenskabelige fag til at ligge lige for, mener chefkonsulent i Dansk Industri Hanne Schou.

»Vi mener, at der er mest brug for at styrke fysik/kemi blandt naturfagene, men det kan let komme til at betale prisen for Nakskov-syndromet«, siger hun. »Faget mister den velfungerende mundtlig-praktiske prøve for at skaffe plads til en fællesprøve i to eller tre af fagene fysik/kemi, biologi og geografi. Det er grotesk«.

Der kan ikke føres bevis for, at Nak­skov-syndromet er årsagen til, at geografi bliver prøvefag, men i et læserbrev i Folkeskolen har undervisningsministeren peget på, at det har spillet en betydelig rolle for nogle partier, og på en konference om dannelse i Skagen i slutningen af april angreb Marianne Jelved fra De Radikale med henvisning til Politiken-undersøgelsen sine kolleger i Folketinget for at ligge under for tilfældige pressehistorier.

»Det har hun ret i «, siger Hanne Schou. »Det er mærkværdigt, at en debat om, at eleverne i 3.g ikke ved, hvor Nakskov ligger, kan få den konsekvens, som lovændringen lægger op til«.

Hovsa-lovgivning er den rette betegnelse, mener formanden for Skole og Samfund, Thomas Damkjær Petersen.

»Man vedtog sidste år en folkeskolelov, som ikke er trådt i fuld kraft endnu. Her må politikerne grundigt have drøftet, hvordan det skulle se ud med prøvevalg. Alligevel ændres det hele med nogle spørgsmål til 40 elever i 3.g. Det er ikke gennemtænkt. Det er det heller ikke, at man tror, at et fag bliver mere interessant, fordi der indføres en prøve«.

Forældreformanden frygter, at hovsa-løsningerne er kommet for at blive. Næste gang en undersøgelse viser, at eleverne ikke har paratviden i et fag, kan der blive indført nye prøver

Resultatet er usikkert

Når Dansk Industri er utilfreds med fællesprøven i naturfagene, skyldes det, at man mener, at geografi på et væsentligt punkt adskiller sig fra de andre naturfag.

»Geografi er ikke et eksperimentelt naturvidenskabeligt fag. Derfor er det tosset at lade det indgå i en prøve sammen med fysik/kemi og biologi. I forbindelse med den gymnasiereform, som træder i kraft næste sommer, kritiserede vi, at man i sprogligt gymnasium ville oprette et naturvidenskabeligt blandingsfag. Resultatet blev, at ideen blev droppet. Så er det underligt, at man pludselig laver en blandingsprøve i folkeskolen. Vi har ikke noget imod, at man tester eleverne i geografi, men det skulle man gøre ved siden af og ikke i stedet for den mundtlig-praktiske prøve i fysik/kemi«, siger Hanne Schou.

Bo Hildebrandt er enig med Hanne Schou i, at undervisningen i fysik/kemi og biologi kan blive svækket som følge af lovændringen, men der er heller ingen garanti for, at geografi bliver styrket.

»Det er positivt, at naturfagene skal betragtes som en helhed. Men det kan på den anden side betyde, at man på skoler uden lærer med linjefag i geografi eller i et af de andre fag risikerer, at undervisningen får en slagside. Man kan sagtens komme i en situation, hvor nogle elever ikke får mere geografi. Men med tiden vil man sikkert rette op på situationen ved at ansætte folk med de rigtige linjefag«, siger han.

Uanset hvilke intentioner politikerne har haft med lovændringen, er Geografforbundet godt tilfreds med, at geografi er kommet ind i varmen. Men hvad den nye situation skal føre til, ved Bo Hildebrandt ikke.

Geografforbundet håber, at prøverne virkelig kan bruges til noget, men der bliver formentlig af økonomiske årsager tale om en enkel, elektronisk prøveform, og hvordan den skal kunne rumme vigtige faglige elementer, er et rigtig godt spørgsmål.

folkeskolen@dlf.org


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen