Moderne dannelse er …

Dannelse i det 21. århundredehandler om at lære børn at acceptere andres tilstedeværelse og at få dem til at forstå, at andres bud på den rette løsning er lige så berettigede som ens egne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da Dannelseskaravanen blev sendt af sted i maj 2003, understregede en af initiativtagerne, amtscenterleder Jens Kjær Larsen, at karavaneførerne ikke havde noget dannelsesmål. Værdierne skal gro frem nedefra på de enkelte skoler som et resultat af de diskussioner, karavanen satte i gang.

Da karavanen for nylig gjorde holdt og arrangerede konference i Skagen, var der ingen tvivl om målsætningen. De 160 deltagere fra skoler og børneinstitutioner i hele landet fik læst og påskrevet om, hvad dannelse er, og hvad det ikke er.

De Radikales Marianne Jelved slog fast, at børnehaver og skoler er de helt centrale dannelsesværksteder. De personlige konsekvenser, som skolegangen får for børnene, afgør Danmarks fremtid.

»For børn er lærere og pædagoger nogle af de mest betydningsfulde voksne. Derfor er det rigtigt, hvis de spørger sig selv: Hvad skal skolen? Uddannelse er vigtig, men er det meningen med skolen, at børn skal lære en masse? Det er det for mange, og derfor er at kunne måle resultater kommet i centrum. Men det er egentlig mærkeligt, at der er så meget fokus på mål, når det ikke gælder, hvad der skal til for at nå målene«, sagde hun.

Mediernes medløben

Hun langede ud efter medierne, der fremmer blind fokusering på mål. Siden 1950erne har det ikke stået i nogen målsætning for folkeskolen, at børn skulle lære at placere de danske købstæder. Alligevel kan en journalist skabe røre i andedammen, fordi skoleelever ikke ved, hvor Nakskov ligger. Resultat? Nærmest natten over bliver geografi gjort til et prøvefag.

»På de ni sekunder, der er til rådighed i en tv-avis, kan man ikke nuancere synspunkterne. Derfor går alle politikere ind for, at fagligheden skal styrkes i folkeskolen, selvom ingen ved, hvad det betyder. Man vil også have yderligere en specialisering af læreruddannelsen, med den risiko at fremtidens lærere mister sammenhæng og den generalistkompetence, der er helt fundamental for voksne, der har med børn at gøre«, sagde hun.

Dannelse kræver kamp

Primus motor bag konferencen, Skagens skoledirektør Chresten Sloth Christensen, fulgte trop med at slå fast, at dannelse er en mangelvare i nutidens skolepolitik.

»Samfundet har som aldrig før brug for levende skoler og levende børneinstitutioner«, sagde han. »Vi har mere end nogensinde behov for skabere, altså kreative mennesker. Alligevel tør vi ikke praktisere en pædagogik baseret på børns forundring og fantasi. Derfor skal vi have læseplaner i børnehaver, bindende trinmål for hver fase i folkeskolen og nye værktøjer til at erstatte eller supplere fortællingen«.

Hvis man under dette bombardement ikke holder perspektivet for den pædagogiske bestræbelse for øje, ender det i fantasiløshed og med, at børnehaver og skoler bliver for forbrugere, mener Chresten Sloth Christensen.

Professor, dr.phil. Ole Thyssen tog tilløb, før han definerede, hvad moderne dannelse er. Det er i alt fald ikke et konstant pensum, som skal tilegnes.

»Det er ikke tilpasning til en fast orden, ikke overtagelse af en historieløs sandhed, ikke nørdens fordybelse i et fag, men iagttagelse af en anden orden, altså accept af alternativer og andre måder at iagttage på. Verden er af lave, sagde Hamlet. Det er den verden, moderne mennesker skal leve i. En verden, hvor mænd er svigefulde, kvinder utro, og stegen fra begravelsen sættes kold på bryllupsbordet«, sagde professoren.

Moderne dannelse har ikke enhedskarakter og er ingen fast kulturel kapital, hvor man kan udtale sig om vine, glasmaleri og sæsonens bøger. Den er ikke et fast arrangement omkring arbejde, familie, politisk tilhørsforhold og nation, den er at finde sig selv i universelle, individuelle og refleksive former, ikke blot som troløs narcissist, med i en tilegnelse af det lokale, det fælles og det traditionelle.

Øer af åbenhed

Moderne dannelse har fire dimensioner: kultur, arbejde, fortælling og etik alle med ordet refleksiv foran.

Refleksiv kultur er omgang med kompetence i forhold til andre. Det er udgangspunkt for en anden tillid end tilliden til en professionel. Det er de uiagttagede præmisser for iagttagelse, men også et »blik for mange blikke«, altså en blindhed, der ikke er blind for sig selv.

Refleksivt arbejde er genforening af arbejde og dannelse, når arbejde ikke er mekanisk udførelse af en forskrift, men rummer hensyn som motivation, værdier, miljø, læring, fleksibilitet. Rutiner, men også brud med rutiner, refleksiv læring og skel mellem dem, som har lyst til, og dem, som ikke orker at påtage sig denne stadige anstrengelse.

Refleksiv fortælling er valg af valget. Selv om man lever som sine forældre, er man omgivet af alternativer og bevidst om dem. Dannelse er den uundgåelige træden i karakter, når man overtager sin egen erfaring og påtager sig de opgaver, der indgår i ens selvbeskrivelse.

Refleksiv etik er dannelse, så man ikke belaster andre med sig selv og kan nyde hinandens selskab, altså et stort reperto­ire af temaer og ikke en begrænsning til en klike.

»Hvis det er korrekt, at opdragelse skaber mennesket, så må der i pædagogikken i skolen være meget store øer af åbenhed, på samme måde som et godt kunstværk skal rumme store ubestemmelighedszoner. Eleverne skal selv trænge ind, selv erobre området og selv danne sig i kampen med et stof, som ikke er gennemtygget. Hvis det er det pædagogiske program, så er skolen centrum for en dannelse, som ikke bare handler om, at lærerne skal gå ned og finde børnenes behov. Kravet er, at børnene selv skal kunne sætte disse behov«.

»Udgangspunktet for en moderne idé om dannelse i skolen er en lang række berettigede krav. Den handler om, at alle parter erkender, at skolen har en politisk dimension. Hvert eneste af de krav, som forældre, elever, lærere, ledelse stiller, har en saglighed. Ingen af dem er de rigtige. Derfor må man indgå i en dialog om, hvad løsningen er. Derved kommer alle krav til at få en politisk dimension. Altså et område hvor alle famler i blinde og prøver at justere krav i forhold til hinanden. Det er i den sammenhæng, man får honoreret sin indsats og samtidig anerkender, at der er en række andre parter, der også har ret til at være der«.

Et bud på moderne dannelse bygger på, at den er grundlagt på accept af, at der er ganske mange andre bud på, hvad den rigtige løsning er.

folkeskolen@dlf.org

Karavanen

Konferencen i Skagen afslutter den di­gitale del af Dannelseskaravanen. Resten af karavanen, der indeholder initia­tiver i en række kommuner, fortsætter frem til 2005 og skal blandt andet handle om, hvordan man kommer fra holdning til handling. Man kan følge karavanen på www.dannelseskaravanen.dk og www.dendigitaledannelseskaravane.dk

Powered by Labrador CMS