Debat Kommentar
0   202

Pinocchio og hans europæiske venner

Kan vi lære noget ved at rejse ud og få indblik i en hverdag på den anden side af Alperne?

Som lærer har jeg haft muligheden for at komme tæt på en italiensk skole gennem Comenius-projektet.

»At rejse er at leve«, skrev H.C. Andersen. Jeg vil i dette tilfælde sige »at rejse er at opleve og sætte i perspektiv«. Undervisning og mødet med andre kulturer vækker eftertanke. Selv om jeg kun har oplevet et glimt af Pinocchios Italien via undervisningsforløb på én skole i San Giovanni, Toscana, træder min egen hverdag og den danske folkeskole mere overordnet set tydeligere frem. Hvad er det, vi kan i den danske folkeskole? Og hvad bør vi være stolte af? Didaktiske valg, læringssyn og den danske folkeskoles pædagogiske udvikling træder frem. Kan vi overhovedet lære noget ved at rejse ud og få indblik i en hverdag på den anden side af Alperne?

Artiklen fortsætter under banneret

Ja, i min bevidsthed er der ingen tvivl. Italien er ikke langt væk, men forskellene træder klart frem. Børn i indskolingen møder klokken otte iført skoleuniformer. Nogle dage har de undervisning på skolen fra klokken 8-16.30 afbrudt af fællesspisning i kantinen midt på dagen i et kaos af snakkende børn, tre retter mad og lærere, der prøver at holde ro ved de lange borde. Andre dage er kortere. Fagene ligner vores, men tilrettelæggelsen og rammerne er anderledes.

Klasse- og faglokaler er nedslidte og mangelfulde, og det er derfor svært at gennemføre eksempelvis en kvalificeret musik- eller idrætsundervisning. At have idræt svarer til, at 15-22 børn løber rundt i et lokale på størrelse med et klasselokale, mens musikundervisningen finder sted i klasserne med en musiklærer udefra. Et noget anderledes billede end det, der tegner sig i Danmark. Billedkunstlokalet er ligeledes meget tomt, men her overskygger indholdet rammerne. En meget kvalificeret undervisning gemmer sig i præ­sentationsmapper, der viser de mange metoder og skildringsformer, de behersker. En kilde til inspiration at tage med hjem og dele med kolleger til igangsætning af nye spændende projekter.

Der er ingen tvivl om, at skolesystemet i Italien ikke prioriteres som i Danmark i forhold til fysiske rammer, men også audiovisuelt udstyr og it, som vi tager for givet. Eksempelvis findes der ikke overheads på skolen. I Danmark vil overheads måske snart være udkonkurreret af projektorer. Teknologien har et fast greb i vores kultur. Vi er privilegerede som lærere i Danmark med rammer og udstyr, der kan skabe variation og nye muligheder i undervisningssammenhænge. I Italien er dét fremtid.

Mit budskab er ikke at nedvurdere den italienske skole og kollegerne, jeg har samarbejdet med. Det har været en fantastisk oplevelse, og jeg har mødt en særdeles stor imødekommenhed. Mit fokus er at pointere vigtigheden af at stoppe op indimellem og tænke anderledes. Som danskere kan vi lære af at reflektere mere og værdsætte det, vi har. At se mulighederne frem for begrænsningerne.

Lærerjobbet har ikke højstatus, der fokuseres ofte på negative aspekter, når skolen bringes på banen over en kop kaffe eller i medierne. Kritikken hagler jævnligt ned berettiget, men ligeledes uberettiget grundet uvidenhed. Lærergerningen er en loppe-tjans, siges det, men det kan de færreste lærere nikke genkendende til. Hvordan ville vores hverdag være, hvis vi blev bedre til at flytte fokus? Og hvorfor er vi danskere så gode til at hænge os i alt for mange negative aspekter? Pludselig fylder de så meget, at de mange kvalificerede, didaktiske prioriteringer overskygges. En lærer i Italien sagde: »I kan noget i Norden«. Med det mente hun, at de i Italien kan lære meget af vores måde at organisere undervisningen på. Børn i Italien har eksempelvis svært ved at formulere sig på engelsk, selv om de begynder tidligt med engelskundervisningen. Hvorfor er det egentlig sådan?

Jeg er ansat på en skole i en rivende udvikling didaktisk og teknologisk eksempelvis set i lyset af faglige og pædagogiske indsatsområder samt fysiske og teknologiske rammer. Vi er en netværksskole med mange interne net, som flytter lærerkollegiet fagligt og personligt. Parallelt hermed udvider og udvikler Comenius-projektet netværket i en europæisk sammenhæng, og Pinocchios Italien har udvidet mine horisonter yderligere. En rejse ud er dog ikke nødvendig, for at vi som faggruppe kan tænke anderledes i stedet for at klamre os til den del af danskheden, som TV2 synger om: »Kom lad os brokke os det er det, vi har det bedst med«.

Lærer ved Langmarkskolen i Horsens


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ