Jo tættere lærere skal arbejde sammen, desto større forventninger har de til hinanden, men ofte får lærerne ikke sat ord på, hvordan de skal fungere sammen i deres team, og så er der stor risiko for, at samarbejdet går i hårdknude.

Der er flere varianter af problemet, men det går især galt, når lærere ikke får aftalt, hvem der er teamleder, og en af dem tager sagen i egen hånd, fortæller Per Bøjlund, der er cand.pæd.psych.

»Ofte gør læreren det i bedste mening, og samtidig nyder de andre i team-et, at han går foran. Men han er bange for at komme til at hænge på rollen som uformel teamleder i lang tid fremover, så han spørger ikke de andre, om det er i orden, at han tager téten. Han gør det bare, og til sidst bliver det for meget for de andre, at han altid skal styre. De gør oprør, og han reagerer ved at blive tosset over, at de ikke vil acceptere hans indsats«.

Nogle lærere bryder sig heller ikke om, at kollegerne har andre synspunkter end de selv.

»De betragter et andet synspunkt som et angreb på deres eget. Som om deres mening ikke er god nok. De kan ikke håndtere forskelligheden, med det resultat at de lynhurtigt går efter kollegaen med et andet synspunkt frem for sagen. På den måde får de lavet en konflikt ud af ingenting«.

En tredje typisk variant udspillede sig på et lærerværelse, hvor Per Bøjlund for nylig sad og forberedte sig til et møde.

En kvindelig lærer gik han til en mandlig kollega og bemærkede, at en elev »godt nok er irriterende«.

Uden at kigge op svarede han: »Det er han i hvert fald ikke over for mig!«

Hun: »Nå, du har heller ikke tid til at snakke om det«.

Herefter satte kvinden sig hen til et andet bord. Inden for to minutter skiftede hun plads to gange, og så gik hun hjem.

»Ofte vil en afvist lærer tage sagen op igen et par uger senere og sige til sin kollega, at hun godt nok er skuffet over, at han ikke forholdt sig til hendes problem. Han kan sandsynligvis slet ikke huske episoden og forstår ikke, hvad hun snakker om. På den måde får en konflikt mellem en lærer og en elev lov til at udvikle sig til en konflikt mellem to lærere«.

Han bruger eksemplet til at fortælle, at lærere udviser for lidt omsorg for hinanden, og det har begge parter et ansvar for.

Konflikter kan ikke undgås

Konflikter med elever, forældre, ledere og kolleger fylder også meget blandt de 1.000 årlige opkald til DLFs rådgivning om psykisk arbejdsmiljø.

Det er der ikke noget overraskende i, mener socialrådgiver Laila Jensen fra rådgivningen.

»Det vil give konflikter, når lærere går fra en jeg- til en vi-kultur. Det er ikke noget, man bare gør. Derfor er lærerteam-ene nødt til at snakke om, hvordan de takler situationerne«.

Også Laila Jensen peger på, at alle omkring en konflikt har et ansvar for den.

»Lærere behøver ikke elske hinanden, men de har pligt til at samarbejde. De er nødt til at finde en fælles melodi og for eksempel aftale, at hvis der er noget hos en kollega, der går dem på, så må de gøre noget ved det. Det hjælper ikke at komme med en anklage fem måneder senere. Omvendt må man selv være indstillet på, at de andre siger til, hvis man ikke lever op til deres forventninger«, siger Laila Jensen.

folkeskolen@dlf.org