Jeg er ekspert i fisk og arbejder i en dejlig zoologisk have. Jeg har altid vidst, jeg ville arbejde med fisk, for jeg har altid interesseret mig for det hjørne af biologien. Jeg trives med arbejdet og også med kollegaerne for afdelingerne for pattedyr og padder.

Måske undrer I jer over, at jeg ikke skriver til mit eget fagblad. Det er, fordi min fætter, Karl der er skolelærer ringede til mig, en dag jeg arbejdede på en rapport om parkens afrikanske cichlider. Han fortalte mig, at flere på hans arbejde havde talt om, at han skulle tage et arbejde på hoved­skolen også selv om han er speciallærer. »Det er, fordi det er sundt at have føling med eleverne i hovedskolen«, fortalte han, at de havde sagt. »Er det så ikke også sundt for lærerne i hovedskolen at have føling med eleverne i specialafdelingen?« spurgte jeg ham. Dét syntes Karl faktisk, jeg havde ret i, men han var ikke sikker på, at ret mange fra hoved­skolen ville bryde sig om det, »for de arbejder jo med de klasser, som de er gode til, og det kan jo godt være, at nogle af dem ville blive sure over at miste undervisning i deres linjefag eller interessefag så de vil nok takke nej«.

Efter lidt snak frem og tilbage kunne Karl godt se, at den samme takkemulighed burde gælde for ham, så han skulle sige nej tak til arbejdet i hovedskolen. Hvis det krævede en forklaring, så kunne han jo fortælle, at det er, fordi han er speciallærer og ikke alt muligt andet.

Vi aftalte at snakkes ved og ringede af. Bagefter fortsatte jeg afsnittet i min rapport om gælleopbygning hos parkens afrikanske cichlider.