Tre emner trænger sig på

Arbejdstid, løn og 93-gruppen er de tre områder, DLFs formand mener er de mest oplagte at diskutere ude på skolerne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Friske pjecer ligger klar, lo-kalerne er ved at blive bestilt, og kaf-fen er næsten sat over. I de kommende seks uger skal lærere mødes over hele landet for at diskutere deres ønsker til de kommende overenskomstforhandlinger.

Folkeskolen har spurgt DLFs formand, Anders Bondo Christensen, hvad han synes er det vigtigste at få op på bordet i lærerværelserne.

»Først og fremmest skal man være klar over, hvordan det foregår: Lærerne diskuterer, og på baggrund af deres tilbagemeldinger skal kongressen formulere vores endelige krav. Så mødes vi med forhandlerne fra kommunerne. De har også nogle krav. Sammen skal vi forhandle os frem til et resultat, som begge parter kan acceptere«, siger Anders Bondo.

Han mener, at tre emner vil trænge sig på ved de kommende forhandlinger og i debatten.

»Arbejdstid er vi allerede i gang med at forhandle. Vi håber stadig, at vi kan nå at blive færdige, inden overenskomstforhandlingerne går i gang. Hvis det ikke lykkes, skal vi til at finde ud af, om vi vil fortsætte med de samme krav, og hvilken rolle arbejdstiden skal spille ved Overenskomst 05«, siger Anders Bondo. Aftalen om arbejdstid udløb i fjor. Derfor gik forhandlingerne om en ny aftale i gang allerede i efteråret.

Krav om et nyt lønsystem

Løn er det næste hovedtema.

»Vi vil gerne skifte lønsystem. Alle på lønmodtagersiden er utilfredse med Ny Løn. Og arbejdsgiverne, som ønskede systemet, har ikke været i stand til at bruge det, så vi skal en anden vej. Men der er en udfordring i at skifte til et andet lønsystem, som blandt andet handler om de steder, hvor det er lykkedes at få lønforhøjelser via Ny Løn. Vil vi i DLF sige, at de skal opfatte det sådan, at de så blot har fået lønnen før alle andre og derfor må forudse en periode med tilbageholdenhed? Kan man forestille sig, at de i den kommende periode nøjes med de generelle lønforbedringer, mens forbedringer af løntrin ikke nødvendigvis omfatter dem?« spørger Anders Bondo.

Det er en debat, lærerne er nødt til at tage på hvert eneste lærerværelse:

»Vi skal ikke pakke det ind i generelle vendinger om, at vi ønsker et centralt lønsystem. Vi skal dykke et stykke længere ned og tage stilling til dilemmaet med lønforskelle, der er opstået via Ny Løn. Ellers risikerer vi, at der bagefter er en gruppe utilfredse medlemmer, som kan sige, at de ikke forstod, hvad de sagde ja til«, understreger Anders Bondo.

En løsning kunne være at ændre lønsystemet over længere tid.

»Det kan blive nødvendigt at udvikle vores lønsystem trinvis over flere overenskomstperioder. I forhold til dilemmaet med dem, som har fået lønforhøjelser via Ny Løn, kunne en trinvis overgang til et andet system være en praktisk mulighed«, siger han.

Resultatet skal dog under alle omstændigheder være acceptabelt og gå i den rigtige retning. Et afgørende element er, at forhandlingsfællesskabet Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte får opfyldt det fælles krav om, at der ikke som en del af den fælles aftale skal sættes penge af til lokal løn ved de fælles overenskomstforhandlinger (forlodsfinansiering. Redaktionen).

Den glemte gruppe skal huskes

93-gruppens pension er det tredje emne, som man efter Anders Bondos mening ikke kommer uden om.

»Det vil koste en del af de midler, vi kan bruge ved overenskomsten, og jeg ved godt, at arbejdsgiverne ikke har den store forståelse for kravet. Men vi må stå sammen i DLF og appellere til dem om at få løst det problem, som vi har været fælles om at skabe først i 90erne. Det har vi et fælles ansvar for«, mener han.

For Anders Bondo som forhandler er en debat om prioriteringen af kravene afgørende.

»Jeg har som leder af forhandlingerne et stort behov for at vide, hvad jeg skal prioritere mest. Der er jo en økonomisk prioritering, som handler om, hvad der kan være råd til. Men der er også en politisk prioritering, som er meget væsentlig. For eksempel kan det være et nyt lønsystem, som vægter allermest. Så er der måske også andre ting, man kan få igennem, hvis muligheden viser sig. Men det er vigtigt for mig at vide, hvad medlemmerne vægter allermest«, siger Anders Bondo Christensen.

Overenskomstforhandlingernes næste fase efter medlemsdebatten er en kongres i september. Umiddelbart derefter går forhandlingerne i gang. De skal være afsluttet til næste forår.

folkeskolen@dlf.org