Milliongæld tynger skole i knæ

Graden af selvforvaltning i Skanderborg er ­så høj, at en af skolerne har kunnet oparbejde en gæld på 6,4 millioner kroner. Nu forlanger kommunen pengene tilbage. Det koster fire-fem lærere jobbet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der hænger sorte skyer over Morten Børup Skolen i Skanderborg. Igennem flere år har skolen brugt flere penge, end den havde, uden at kommunen har grebet ind. Men nu forlanger politikerne, at skolen bringer sin gæld på 6,4 millioner kroner ned med ti procent om året. Det fører blandt andet til større klasser, færre lejrskoler og en nedgang i antallet af lærere fra 65 til 60.

Ikke alene skal skoleledelsen skabe plads til årlige afdrag på 640.000 kroner. Den skal også barbere budgettet på 40 millioner kroner for de årlige underskud, der har ført til gælden.

»Vi har allerede sparet. Alligevel ender vi med et underskud på 800.000 kroner i år. Det føles næsten håbløst at skulle skære yderligere, og det dræner vores engagement. Humøret er ikke ret højt på lærerværelset i øjeblikket«, konstaterer lærernes tillidsrepræsentant Hans Enevoldsen.

Det kom bag på både lærere og skolebestyrelse, at gælden er vokset fra 750.000 kroner i 1999 til 6,4 millioner i dag. Skoleleder John Møller har løbende gjort opmærksom på, at skolen kører med underskud, men ingen var klar over, at tallene skulle lægges sammen år for år.

»Reglen siger, at vi må overskride budgettet med fem procent om året, men at beløbet skal betales tilbage året efter. Det troede vi, den blev. Nu kan vi godt se, at vi burde have interesseret os mere for underskuddet, men som skolebestyrelse ser vi kun budgetter og aldrig regnskaber. Det har vi ikke krav p?, siger skolebestyrelsesformand Dan Søgaard.

Han undrer sig over, at økonomiforvaltningen ikke har grebet ind for længe siden.

»Kommunen har jo vidst det«, siger Dan Søgaard.

Borgmester Aleksander Aagaard (Venstre) afviser at have været for langmodig.

»Vi har reageret over for skoleledelsen, og vi havde forventet en nedgang i gælden i år. Det sker ikke. Derfor er tiden inde til, at vi hejser det gule flag«, siger han.

Noget tyder dog på, at kommunen erkender en vis slaphed. I sidste uge præsicerede økonomiudvalget, at institutionerne fremover skal følge reglen om, at et overtræk skal afvikles året efter.

For få penge

Skoleleder John Møller ønsker ikke at kommentere Morten Børup Skolens gæld. Men selv om Dan Søgaard mener, at sko­lelederen burde have meldt klart ud om den voksende gæld, er det ikke ham, han retter sin vrede imod.

»Problemet er, at vi ikke får penge nok til at drive skole for. Politikerne pålægger os jævnligt nye opgaver uden at dække udgifterne fuldt ud. Men der er grænser for, hvor meget nyt vi kan dække, når vi konsekvent kører med underskud«, siger Dan Søgaard.

Heller ikke tillidsrepræsentant Hans Enevoldsen retter sin vrede mod skolelederen.

»Vi er uenige i nogle af de områder, han nu vil spare på. For eksempel lægger han fire 1.-klasser sammen til tre 2.-klasser, mens han ikke vil røre de 17 ugentlige skematimer til skolens kor. Men overordnet set skyldes gælden, at vi ikke får bevilget penge nok«, siger Hans Enevoldsen.

Skolen ville være bedre stillet, hvis skolelederen havde råbt op, inden gælden havde vokset sig så stor, erkender Dan Søgaard.

»Nu kan vi godt se, at han har skrevet om de økonomiske problemer i den årlige mål- og budgetredegørelse til politikerne. Men redegørelsen er meget omfattende og dækker alle institutioner i kommunen, så det er ikke sikkert, de har fået øje på det«, siger Dan Søgaard.

Blandt andet er afgifterne på el, vand og varme steget med 300.000 kroner, uden at skolen har fået kompensation for det. Skolen er også blevet pålagt at lægge nyt gulv i idrætshallen og måtte selv finansiere halvdelen af byggeudgifterne, da den fik modtageklasser i 2001. Og så har der været langtidssygdom blandt lærerne.

»Den slags uforudsete udgifter tager kommunen ikke højde for. Vi får en pose penge, og den skal vi klare os for, men alene på vikardækning bruger vi 700.000-800.000 kroner mere, end vi får bevilget«, siger Hans Enevoldsen.

Skolen går ikke i chok

Skolebestyrelsen har forklaret borgmesteren, at det grundlæggende problem er, at skolen ikke får penge nok.

»Vi har svært ved at tro på, at skolelederen kan skabe balance i budgettet, når underskuddet har været på 1,5 millioner kroner flere år i træk. I skolebestyrelsen vil vi ikke tage ansvaret for så store besparelser, som der skal til, men borgmesteren siger, at vi skal løse problemet inden for rammen. Han kaster ikke en redningskrans ud til os«, siger Dan Søgaard.

Morten Børup Skolen fik eftergivet halvdelen af sin gæld, da John Møller b

lev skoleleder i 1999, men ifølge borg­mester Aleksander Aagaard får skolen ikke et ekstraordinært tilskud én gang til.

»Morten Børup er en stor skole, som har alle muligheder for at opnå stordriftsfordele. Den går ikke i chok, fordi den skal afvikle ti procent af sin gæld om året«, siger borgmesteren og bemærker, at der ikke løber renter på gælden.

Skanderborg Kommune er kendt for sin høje grad af decentralisering. Allerede i 1990 nedlagde de østjyske politikere skoleforvaltningen og overlod det til skolerne selv at styre deres økonomi. Men nu har modellen spillet fallit, mener lærernes tillidsrepræsentant.

»Modellen ville måske fungere, hvis resurserne var tilstrækkelige, men politikerne presser citronen og siger, at vi selv skal finde penge til ekstraudgifter på budgettet. Vi er ikke den eneste skole, der kører med underskud«, siger Hans Enevoldsen.

Borgmester afviser kritik

Tre af kommunens fem skoler skylder tilsammen 12-13 millioner kroner, og det kommer ikke bag på Aleksander Aa­gaard, at gælden nu bliver brugt til at kritisere Skanderborg-modellen.

»Alle, der ikke kan lide modellen, vil sige, at den nu har spillet fallit. Men de tre skoler har gæld af vidt forskellige årsager, og vi ser både skoler og andre institutioner, der drives inden for rammerne. Desuden havde vi også skoler, der ikke kunne holde budgettet i den gamle model«, siger Aleksander Aagaard.

Helt så enkelt er det ikke. Dan Søgaard passer for eksempel ikke ind i borgmesterens billede af kritikere. Han har været tilhænger af decentralisering, fordi den gav skolebestyrelsen større indflydelse. Men nu er han stærkt på vej til at vende tommelfingeren nedad.

»Det er ikke kun skolerne, der bruger mere, end de har fået bevilget. Vi hører også, at andre institutioner har svært ved at få pengene til at slå til. Hvis alle institutioner overskrider rammerne, går det galt. Især når der ikke er nogle på rådhuset til at styre dem«, siger Dan Søgaard.

Når det gælder Morten Børup Skolen, har Aleksander Aagaard fuld tillid til, at ledelsen får bragt gælden ud af verden.

»Vi har præciseret, at det er skolelederens ansvar, og vi tror, at både den gode vilje og evnen er til stede«, siger borgmesteren.

Nedgangen fra 65 til 60 lærere ventes at ske ved naturlig afgang.

folkeskolen@dlf.org