Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

3000 københavnske lærere på tvungen efteruddannelse

Københavns Kommune afholder i år Sommeruniversitetet, som består af tre dages obligatorisk efteruddannelse for de københavnske lærere. Men selvom kommunen har valgt temaerne, skal skolerne betale lærernes arbejdstid. Kritisabelt, mener Københavns Lærerforening, mens Skolelederforeningen er positiv.

Foto: Jennifer Jensen
Jennifer Jensen
Start debatten
10. august 2012, kl. 09:26

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Når døren smækker efter de sidste lærere på Sommeruniversitetets efteruddannelsessteder fredag eftermiddag, står skolerne tilbage med regningen for tre dages arbejdstimer til samtlige lærere. Og selvom formand for Københavns Lærerforening Jan Trojaborg mener, kommunen har valgt nogle relevante temaer til dagene, er han ikke helt tilfreds med projektet.

"Når skolerne har betalt for de tre dage, er der ikke mange skoler, som har råd til mere efteruddannelse i budgettet. Det betyder, at lærerne mange steder i år ikke kan komme på efteruddannelse, som er rettet mod deres konkrete fag eller behov. Og det, synes jeg, er et problem", siger han.

Han mener ikke, det er i orden, at kommunen på den måde tager styringen med, hvilken efteruddannelse, de individuelle lærere skal have. Den afgørelse bør ligge hos skolelederne.

Københavns Skolelederforening: Sparer vikartimer I Københavns Skolelederforening er man dog glade for det kommunale tiltag. Formand Jeanne Jacobsen mener, det skaber en god fællesfølelse i kommunen, når alle lærere kommer på efteruddannelse sammen. Og emnerne for dagene falder også i god jord.

"Jeg synes, Sommeruniversitetet er en rigtig god ide. Det kan selvfølgelig være et økonomisk problem for de skoler, som ikke har flere penge til efteruddannelse efter det her. Men det er et meget væsentligt efteruddannelsesområde, kommunen bringer på bane, så jeg synes, det er en fuldt ud legitim beslutning", siger hun.

Hun ser en stor fordel i, at efteruddannelsen ikke går ud over eleverne i form af vikartimer. Og hun mener, de mange kompetencer, lærerne bringer med sig til kurserne, giver god mulighed for sparring og inspiration på tværs af kommunens mange skoler.

Blandt lærerne får Sommeruniversitetet en blandet modtagelse. Kollegial sparring er godt, men ikke alle har gavn af dagenes temaer. Se reaktioner fra lærere i videoen:

Lærerne har krav på faglig udvikling Børne- og Ungdomsborgmester i Københavns Kommune Anne Vang har taget initiativet til at starte Sommeruniversitetet. Hun er overbevist om, at fælles efteruddannelse gavner lærerne, fordi de kan sparre med hinanden. Og hun mener, det er kommunens pligt at opsætte klare rammer for efteruddannelse.

"Jeg synes, det er et spørgsmål om at have respekt for lærerne. Når vi fra politisk side stiller krav om, at lærerne skal blive bedre til for eksempel differentieret undervisning, så er vi også nødt til at klæde dem ordentligt på til at møde de udfordringer, som følger med", siger hun.

Hun mener dog ikke, at kommunen egenrådigt skal bestemme over den efteruddannelse, lærerne modtager.

"Sommeruniversitetet er dyrt for mange skoler, og derfor har Børne- og Ungdomsforvaltningen afsat penge i en ekstra pulje til trængte skoler, så der er mulighed for andre efteruddannelseskurser", siger Anne Vang.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

3000 københavnske lærere på tvungen efteruddannelse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS