Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

3.klasse snakkede om følelser og venskab med Antorini

Seksualundervisning er også for de yngste i folkeskolen. Det oplevede børne– og undervisningsminister Christine Antorini, da hun i går var på besøg i 3.u på Christianshavns Skole i forbindelse med Sex og Samfunds kampagne, Uge Sex.

Antorini ser til, mens eleverne i 3.u tager stilling til dilemmaer om krop og følelser ved hjælp af historier fortalt af Lone Smidt fra Sex og Samfund.

Foto: Lars Nybøll
Ann-Sofie Warnich
Start debatten
8. februar 2013, kl. 11:15

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det handler om følelser og kroppen ved Christine Antorini skolebesøg på Christianshavn. Her overværer hun en lektion med undervisning i Sex og Samfunds materiale til de yngste klasser.

Eleverne sidder i en rundkreds da ministeren ankommer. På tavlen bag dem står: "Alle skal være med. Alle skal have det godt." Klassen har allerede inden snakket om tryghed og trivsel som optakt til ministerens besøg. Det er en tilgang som har vakt børne- og undervisningsminister Christine Antorinis nysgerrighed og bragt ministerbilen til Christianshavns Skole.

"At lære eleverne at sætte ord på deres følelser er med til at skabe trivsel. Hvis man har det godt, så lærer man bedst, og det vil jeg gerne være med til at sikre i folkeskolen", siger Christine Antorini.

Eleverne skal op af stolene Ministeren slutter sig til rundkredsen af elever sammen med klassens lærer og den nationale projektleder for Sex og Samfund. Børnenes store smil og direkte blikke er rettet mod Antorini, indtil projektleder Lone Smidt tager ordet. Det er hende, der skal undervise eleverne i første del af timen.

"Nu fortæller jeg jer en lille historie, og så skal I bagefter beslutte jer for, hvad I synes historiens hovedperson bør gøre. En pige siger til Peter, at hans sko er grimme. Det bliver Peter rigtig ked af. Hvad skal han gøre?", spørger Lone Smidt henvendt til børnene.

Eleverne kan vælge mellem tre muligheder, og det kræver, at de kommer op af stolene. På gulvet i rundkredsen ligger papirer med bogstaverne a, b og c. Nu skal både elever og minister stille sig ved det bogstav, der repræsenterer deres svar.

Rundkredsens midte bliver hurtigt fuld af trampende støvler, der forsøger at bestemme sig for det rigtige ståsted. En stor flok samler sig omkring c-svaret sammen med Christine Antorini.

"Jeg synes, man skal sige fra. Derfor mener jeg, Peter skal sige til pigen, at han blev ked af det", fortæller Antorini.

En skov af farverige ærmer rejser sig i luften, da Lone spørger efter andre kommentarer. "Det kan i hvert fald være rart at snakke med sin mor, hvis man er ked af det," siger en pige.

Uge Sex - nu for de små

Den dårlige samvittighed 3.u's klasselærer Camilla Buchhave, ser opmærksomt til fra sin plads blandt eleverne, mens klassen bliver undervist af Lone Smidt fra Sex og Samfund. For hende har det timeløse, men obligatoriske fag, været et overset område.

"Seksualundervisningen i 3.u har længe været min dårlige samvittighed, fordi jeg gerne har villet gøre plads til det i undervisningen, men ikke været sikker på, hvordan jeg skulle gribe det an. Jeg kan mærke, børnene har haft brug for at få snakket om kroppen og deres følelser," siger lærer Camilla Buchhave.

Det er Camilla Buchhave ikke alene om at synes. Faktisk viste en undersøgelse lavet af Sex og Samfund i 2012, at kun en ud af tre lærere er tilfredse med seksualundervisningen. Lone Smidt fra Sex og Samfund anerkender, at det kan være en udfordring at tilrettelægge seksualundervisning til en sprælsk 3. klasse, men at det handler om at målrette undervisningen til klassetrinnet.

"Gennem dialog og øvelser får eleverne mulighed for at udforske forskellige problemstillinger, afprøve handlemuligheder og reflektere over, hvordan eksempelvis følelser mærkes i kroppen. På den måde bliver seksualundervisningen i de små klasser et vigtigt element i det generelle arbejde med elevernes trivsel", forklarer Lone Smidt om undervisningen af 3.u.

Antorini: et fortsat fokus er vigtigt I kredsen af stole begynder nogle elever at pille klistermærkerne med navn af deres trøjer for at sætte dem i panden. Der bliver fnist og småsnakket. Tiden er ved at løbe ud både for elevernes tålmodighed og ministerens tætpakkede kalender.

Christine Antorini er begejstret over en anderledes time med seksualundervisning for de mindste, og vil gerne bevare fokusset, også efter Uge Sex.

"Der er brug for et fortsat fokus på seksualundervisning i folkeskolens små klasser, som vi blandt an-det kan sikre ved at klæde lærerne på læreruddannelsen rigtigt på til at målrette den timeløse seksualundervisning mod alle klassetrin", siger ministeren.

Eleverne bliver sat i grupper for at spille et brætspil om følelser, som ministeren overværer, inden hun gør sig klar til afgang.

"Nu skal jeg ind at stemme på Christiansborg. Det må man ikke komme for sent til", fortæller Antorini til 3.u. Eleverne nikker og vinker, inden de vender tilbage til deres brætspil og Antorini til sin ministerbil.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

3.klasse snakkede om følelser og venskab med Antorini

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS