3.000 lærere får glæde af 230 millioner til efteruddannelse

De 230 millioner kroner er øremærket til bestemte fag og opgaver. 150 millioner kroner skal bruges til efteruddannelse af lærere i matematik, naturfag og engelsk, mens 55 millioner går til at uddanne læsevejledere. De sidste 25 millioner kroner får skoleledere glæde af.

De 54 kommuner, som Undervisningsministeriet har hørt fra ind til videre, får uddannet næsten 3.000 lærere over de næste tre år:

- Naturteknik: 676 lærere tager linjefag, og 178 lærere læser til vejledere.

- Matematik: 608 lærere tager linjefag, og 169 lærere læser til vejledere.

- Geografi: 179 lærere tager linjefag.

- Biologi: 154 lærere tager linjefag.

- Engelsk: 143 lærere læser til vejledere.

- Læsning: 819 lærere læser til vejledere

I Undervisningsministeriet er fuldmægtig Christian Steener Eriksen tilfreds med tallene.

"De 54 kommuner har taget udfordringen op og bruger puljen. De sender ikke forkølede otte lærere af sted, og vi skal huske, at der kommer flere til, når vi hører fra de resterende kommuner", siger han.

Linjefagene giver et reelt billede af, hvor mange lærere der tager en fuld uddannelse.

"De færreste tager et halvt linjefag, så her må vi regne med, at tallene er reelle. Uddannelsen til vejleder er delt i moduler, og nogle tager måske kun et enkelt modul", siger Christian Steener Eriksen.

Svært at sige om kommunerne skærer andre steder

Regeringen lægger de 230 millioner kroner på bordet i forventning om, at pengene bliver brugt til at opkvalificere folkeskolen.

Men staten betaler kun kursusafgiften på de nye uddannelser, ikke lærernes tid. Det fik KL til at sende en instruks ud til kommunerne om, at det ikke må koste dem ekstra penge at uddanne flere matematik- og naturfagslærere, vejledere og skoleledere. Det skal derfor ske på bekostning af anden lærerefteruddannelse.

Det bliver svært at afgøre, om den store interesse for de nye uddannelser har ført til besparelser på andre fagområder, mener direktør Chresten Kruchov fra CVU København & Nordsjælland, en af landets største udbydere af efter- og videreuddannelse til lærere.

"Der sker en voldsom omlægning af efter- og videreuddannelse i disse år. Vi ser langt flere kommunalt anlagte projekter og diplomuddannelser end tidligere. Hertil kommer, at kommunerne både laver aktiviteter på egen hånd og køber ind hos private udbydere", siger Chresten Kruchov.

Selv en rundringning til kommunerne vil ikke løfte sløret, mener han.

"Hvis en kommune som København har skåret ned på efteruddannelsen, er det så en følge af de 230 millioner kroner? Eller skyldes det, at kommunen må spare, fordi den i flere år har haft et overforbrug? Det vil være umuligt at afgøre," siger Chresten Kruchov.