Debat

Overbudspolitik af værste skuffe

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Socialdemokraterne har lanceret en større kampagne for at sikre investeringer i folkeskolen. Således fremhæver næstformand Lotte Bundsgaard (Folkeskolen nummer 15) alle de gode gaver, som Socialdemokraterne i øjeblikket lover vælgerne. Faktum er, at Socialdemokraterne i deres finanslovsforslag 2004 afsatte 540 millioner kroner til folkeskolen, men har afgivet ufinansierede løfter om forbedringer for tre milliarder. Hvor er finansieringen af 3.000 ekstra lærere, nye skolebøger? Regeringen har også mange ønsker for folkeskolen, men forskellen mellem Socialdemokraterne og regeringen er, at vi finansierer krone til krone. Eksempelvis har regeringen afsat og finansieret 400 millioner på dette års finanslov til it, hvilket kan betyde op til en fordobling af antallet af computere på skolerne. Investeringen er foretaget, fordi alle børn skal have adgang til de mange muligheder, som informationsteknologi giver i dag. Og når Lotte Bunds­gaard klager over, at der er ti elever per computer i skolen i dag, og at der kun tales om, men ikke investeres i computere, skal hun såmænd bare lige huske, at under Nyrup-regeringen var tallet 11 elever per computer (i 1999) og væsentligt færre midler til investering.

Kære Lotte Bundsgaard du er vist ude i socialdemokratisk overbudspolitik af værste skuffe.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler