Fra svangerskab til fødsel er børns udvikling præget af en række faktorer, som de ingen indflydelse har på, det gælder de biologiske forudsætninger, som er en del af arven fra familien.

Børn skal udvise rettidig omhu med deres valg.

Men så efter fødslen da?

Nej, alle forældre har ikke samme muligheder for at give børn lige kærlig pleje, stimulere deres sanser, tale med dem og være sammen med dem i et gensidigt udviklende fællesskab, det kræver både overskud og tillærte specifikke færdigheder, når det gælder et handicappet barn.

Lærere, lærerteam og ledelse på skolerne udvikles også forskelligt, så forskelligt, at det kan være vanskeligt at sammenligne andet end generelle resultater af skolernes indsats i forhold til udsatte elever, og det er vel ikke nok?

Med den hastigt stigende individualisering, som støttes af erhvervslivets organisationer og politiske partier, sker der også en forskydning af ansvaret.

Eleven pålægges ansvar for egen læring, lærerteam for undervisningen, skoleledelsen for pædagogik og økonomi.

Det med eleverne har jeg nok misforstået. Meningen er vel, at eleverne inddrages i beslutninger, som berører dem, herunder egen læring, hvis de er i stand til at deltage.

Når læringen ikke lykkes, kan resultatet blive, at eleven eller læreren står med ansvaret og et læderet selvværd. Det er vel det, lærerteam skal forebygge?

Der er jo en individuel plan og et mål, og vi har alle forskellige muligheder. Vi er også lige gode mennesker, selv om det ikke lykkes.

Eller hedder det bare: Det er din egen skyld, taber?

Politikerne må være ansvarlige, de må ikke hindre fagfolk i at påtage sig det faglige ansvar for børns udvikling.

Der må ikke laves rammestyring eller andre budgetmæssige hindringer for, at børn sikres de bedst mulige udviklingsmuligheder. De må ikke blive spareobjekt i en ny struktur.