Da Thyge Winther-Jensen gik på seminariet omkring 1960, hed det sig, at børnene skulle have lært den lille tabel ved udgangen af 5. klasse. Ellers lærte de den aldrig.

»Den går ikke i dag. Konkurrencen er simpelt hen blevet for hård«, siger Thyge Winther-Jensen. »Både mellem nationerne indbyrdes og mellem Europa og USA og Sydøstasien«.

Han er nytiltrådt professor i internationalt sammenlignende pædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet og har lige udgivet bogen »Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring«.

»Vi er nødt til at finde et modtræk til, at arbejdspladser flytter til udlandet i det omfang, som det faktisk sker nu«.

Fabrikker eller afdelinger af fabrikker eller særlige opgaver flytter til Østeuropa eller Asien i et hidtil uset omfang på grund af deres billigere arbejdskraft.

Det er en ny global arbejdsdeling, der er på vej. I eksempelvis USA har 38 del­stater fremsat i alt 88 lovforslag, der skal forhindre udflytning af arbejdspladser.

Andre mener imidlertid, at det er en udynamisk strategi, for de penge, der bliver sparet på lavere lønninger, vil blive investeret i nye projekter, som så skaber nye arbejdspladser.

Uddannelse er det bedste modtræk

Det bedste modtræk er snarere mere og bedre forskning og uddannelse, mener Thyge Winther-Jensen.

»Vi har ikke råstoffer. Der er ikke andet, vi kan forlade os på, end uddannelse og forskning«.

»Og det stiller større krav til uddannelse på alle niveauer, helt fra 1. klasse. Børnene må lære at læse tidligere. Andre lande begynder læseundervisningen tidligere, end vi gør«.

OECDs Pisa-program er blevet sat i værk for netop at stresse parlamenterne i de rige lande til at effektivisere uddannelserne.

Og operationen lykkes. Sloganet om at styrke fagligheden er slået fast i offentligheden med syvtommersøm, også i Danmark, hvor der nu for eksempel er indført bindende trinmål i folkeskolen.

Dybest set er det internationale konkurrencepres også årsagen til, at et flertal i Folketinget for nylig vedtog, at der nu skal indføres obligatoriske læseplaner i børnehaven, så børnene får stimuleret deres sproglige, matematiske og sociale kompetencer.

Og også grunden til, at børnehaveklassen blev udstyret med en læreplan sidste år, og grunden til, at regeringen i øjeblikket arbejder på en ny lov om pædagoguddannelsen, hvor de studerende skal lære at undervise små børn.

Noget tilsvarende er allerede sket i eksempelvis England, der sidste år indførte en læreplan for små børn.

Hvert barn i England er nu udstyret med et hæfte, der hedder »Foundation Stage Profiles«, som beskriver seks områder, inden for hvilke børnene skal gøre fremskridt, inden de kommer i 1. klasse: Læse, regne, viden om verden, kreativitet, følelsesmæssige, sociale og personlige kompetencer og modenhed.

Hvert område er bygget op omkring en række trinmål eller trædesten (stepping stones), som børnene skal nå gennem deres udvikling mod de endelige slutmål, som hovedparten af børnene forventes at nå i slutningen af »the Foundation Stage«, altså lige før de begynder i 1. klasse.

Førskolelæreren skal løbende notere i hæfterne, hvor langt barnet er nået i forhold til trinmålene.

Uddannelse er et konkurrenceparameter

Jo, barnet er kommet i centrum i globaliseringens æra i dén grad.

»Hovedelementerne i konkurrencen i dag er ikke bare økonomi, det er uddannelse og forskning«.

»Forskning og uddannelse skal indgå i produkterne i form af design, viden og kultur. Ellers kan vi ikke sælge vore dyre produkter til den pris, som vi er nødt til at tage for at opretholde vores levestandard«.

Derfor er uddannelse blevet et parameter i den internationale konkurrence på en ny og afgørende måde.

»Og det lægger selvfølgelig et stort pres på uddannelsessystemet. Det placerer læreren i en mere betydningsfuld rolle, end han på noget tidspunkt tidligere har haft«.

Vil Danmark klare sig bedre i konkurrencen, hvis b¿rnene kan læse i 1. klasse?

»Ja, men det er ikke tilstrækkeligt. De skal stadig kunne tænke kritisk og selv­stændigt«.

»Vi skal selvfølgelig være opmærksomme på, at vi er i en intensiv konkurrence. Men på den anden side har vi jo også udviklet en værdifuld dannelsestradition, hvor der er plads til, at barnet kan få lov til at udvikle sig på sine egne præmisser. Vi må prøve at få de ting til at forene sig«.

Vil reformpædagogikken komme under pres?

»Ja, hele den pædagogiske tankegang, der blev grundlagt med den blå betænkning og foldet ud i 1993-folkeskoleloven, vil komme under pres. Den progressive pædagogik har længe været under pres i lande som England og USA. Tilegnelse af basale færdigheder og kundskaber er blevet et must«.

Globaliseringen er en realitet

lobaliseringen er en realitet, hvad enten vi ønsker den eller ej. Så det er en dårlig idé at vende ryggen til den. Men der er heller ikke grund til at gå i panik, mener Thyge Winther-Jensen.

»Vi bør ikke kaste de kvaliteter, som vi har udviklet, over bord. Fordi der er jo i den danske befolkning en betydelig kreativitet, kritisk tænkning og selvstændighed, og de kvaliteter er jo også et produkt af den måde, vi har forvaltet uddannelse på«.

»Det skal vi passe på, at vi ikke mister undervejs. Vi må prøve, om vi kan fastholde det på en eller anden måde«.

Store lande som Frankrig og England har altid overlevet på, at de reelt uddanner en elite, siger Thyge Winther-Jensen. »Men også i de lande er der store problemer i disse år. De er inde i samme debat som os«.

»I Danmark har vi aldrig satset på tidlig udvikling af en elite, og det har været en af vores styrker. Det har skabt et socialt velfungerende samfund. Vi har ikke haft de store skel. Det synes jeg er en værdi«.

»Gymnasiet var i en vis periode elitært, men det var ikke en elite, der i så udpræget grad var knyttet til en bestemt social klasse, og efter 1903 blev rekrutteringen til det danske gymnasium meget åben«.

»Det er lykkedes os meget godt på den ene side at tilgodese bredden og på den anden side at udvikle virkelig dygtige folk i den sidste ende. Det har vi faktisk klaret godt i en lang årrække. Og det gør vi måske stadig væk«.

For mange unge bliver arbejdsløse

Der er dog stadig for mange, der ikke bliver færdige med en ungdomsuddannelse i Danmark, påpeger Thyge Winther-Jensen.

»Det er dem, der bliver arbejdsløse, og det er selvfølgelig, fordi de ikke kan de basale færdigheder. De kan ikke få arbejde, hvis de ikke kan læse andet end undertekster på fjernsynsskærmen. Det er altså ikke nok i dag. Hvis man skal have en erhvervsfaglig uddannelse, skal man kunne læse fagbøger. Derfor er læsefærdighed noget helt basalt, som man på ingen måde må forsømme, især ikke på grundskoleniveau«.

Skal Danmark fortsætte med den udelte enhedsskole?

»Jeg tror, vi bliver nødt til efter for eksempel 7. klasse at begynde med en form for specialisering. Jeg vil ikke sige deling, for vi skal ikke tilbage til den gamle deling, men en mere klar specialisering«.

»Hvis man for eksempel skal have folk ind på naturvidenskaberne, så skal de tidligt i gang, måske i femårsalderen. En god matematiker topper, siger man, i 30-års-alderen, og skal de nå det højeste niveau inden da, så skal de altså tidligt i gang«.

»Og så skal der være lærerkræfter, der kan imødekomme de interesser fagligt, så man bliver nok nødt til at specialisere læreruddannelsen«.

B¿rnene skal redde landets ¿konomi og vel-stand kommer der ikke et enormt pres på dem?

»Det er givet, at der kommer et pres. Der kommer ikke alene et pres på børnene, der kommer et pres på os alle sammen. Det kan vi jo mærke i vores hverdag«.

»Det er også derfor, jeg siger, at der altså er kvaliteter i det, vi har lavet hidtil, som vi må passe på ikke går tabt i vores iver efter at leve op til de krav, som den økonomiske konkurrence stiller«.

»For eksempel respekten for, at barnet får lov til at udfolde sig også på sine egne betingelser. Den sociale opdragelse, udviklingen af børnene som demokratiske borgere Altså mange af de ting, man har betonet i den reformpædagogiske skole, som måske nok skal revideres og strammes noget op, men som vi ikke skal smide over bord«.

Den amerikanske uddannelsesforsker John Dewey (1859-1952) gør i et af sine alderdomsværker opmærksom på, at man i pædagogik og uddannelsespolitik er tilbøjelig til at tænke i ekstremer, fortæller Thyge Winther-Jensen.

Sammenlignende pædagogik

Thyge Winter-Jensen er nyudnævnt professor i komparativ pædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor han skal opbygge en Enhed for internationalt komparativ uddannelsesforskning.

Komparativ pædagogik er en forskningsgren, som opstod i kølvandet på dannelsen af nationalstater i årtierne efter den franske revolution i 1789. Forskere i denne disciplin sammenligner deres eget uddannelsessystem med andre landes. I nogle lande er det et stort forskningsområde, men ikke i Danmark. Thyge Winther-Jensen er den første danske professor i faget. Han gik på Zahles Seminarium 1958-61, var lærer i København til 1971, da han blev magister i pædagogik og seminarieadjunkt. I 1972 blev han lektor i pædagogik ved Københavns Universitet.

Han har netop udgivet bogen »Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring« (læs også Folkeskolen nummer 15/2004).

Vi bør ikke kaste de kvaliteter, som vi har udviklet, over bord. Fordi der er jo i den danske befolkning en betydelig kreativitet, kritisk tænkning og selvstændighed, og de kvaliteter er jo også et produkt af den måde, vi har forvaltet uddannelse påJeg tror, vi bliver nødt til efter for eksempel 7. klasse at begynde med en form for specialisering. Jeg vil ikke sige deling, for vi skal ikke tilbage til den gamle deling, men en mere klar specialisering