De Radikales Margrethe Vestager var ikke meget for at udtale sig alt for bombastisk, da Folkeskolen for fire uger siden bad hende om at kommentere regeringens bud på en ny læreruddannelse.

Hun ville lige afvente undervisningsministerens redegørelse for at »se på skrift, hvad det er for nogle overvejelser, regeringen har gjort sig«, sagde hun.

Men nu melder De Radikale klart ud, at regeringens forslag om at dele fagene dansk og matematik er aldeles uantageligt.

»Vi forestiller os samlede, hele fag. Ikke opdelte fag hverken kunstigt, naturligt, eller hvilke andre mere eller mindre tilfældige tillægsord man nu kan finde på at hæfte på en opdeling, for vi tror ikke på, en sådan opdeling vil give mening for skolen hverken fagligt set eller pædagogisk set«, advarede Margrethe Vestager i sidste uge på en konference om læreruddannelsen, som Ballerup, Hillerød, Københavns og Århus Kommuner havde arrangeret.

Åbne for andre løsninger

Konferencen var den første af en lang række af lignende arrangementer, som vil finde sted, før forligspartierne sætter sig til forhandlingsbordet engang i løbet af det kommende år. Dermed var det første gang, at de berørte parter seminarierne og kommunerne fik mulighed for at spørge de centrale politikere, hvad de egentlig vil med læreruddannelsen.

Desuden var konferencen en slags forpremiere på den debat, som finder sted på tirsdag, når Folketinget skal diskutere regeringens redegørelse om læreruddannelsen.

Og fronterne er allerede trukket skarpt op.

Socialdemokraterne gjorde det endnu en gang klart på konferencen, at partiet er imod en deling af matematik og dansk.

»Det er ikke vores kop te«, understregede partiets uddannelsesordfører Carsten Hansen.

Også Socialistisk Folkeparti er ligesom De Radikale og Socialdemokraterne afvisende over for en deling.

»Når nogle fremhæver, at man mange steder allerede har en opdelt skole, og at man derfor lige så godt kan lave en læreruddannelse, der også er opdelt, så er mit svar, at det er fint, man opdeler. Det finder man selv ud af, men man skal ikke lave en læreruddannelse, som specifikt lægger op til en bestemt opdeling«, fastslog Aage Frandsen.

For De Konservative er udgangspunktet en styrkelse af fagligheden, sagde Helle Sjelle, da hun fremlagde partiets bud på en revision af læreruddannelsen.

»Én model er at gøre, som ministeren har lagt frem, nemlig at se på en opdeling af dansk og matematik. Det, synes vi, lyder fornuftigt, men der kan også være andre løsninger på problemet, og dem må vi jo så diskutere«.

Bekymrede seminarielærere

Regeringspartierne er altså ikke ubetinget enige om, at en deling af dansk og matematik er den ideelle løsning, hvis fagligheden i de to hovedfag skal styrkes. Venstre er dog fortsat meget opsat på at få forslaget ført ud i livet.

Gitte Lillelund Bech, Venstres uddannelsesordfører, påpegede, at der ude i det danske folkeskolelandskab er lærere, der har valgt at sige, at de primært ønsker at arbejde med eksempelvis de ældste klasser.

»Derfor synes vi faktisk, at vi med dette forslag tilgodeser de ønsker og behov, der allerede i dag er i den danske folkeskole, nemlig at nogle lærere ønsker at spænde hele vejen fra 1. til 10. klasse, mens andre hellere vil specialisere sig. Hvis man derfor ønsker at kunne undervise i dansk fra 1. til 10. klasse, vælger man selvfølgelig dansk 1 og dansk 2. Dermed får man tilsammen 1,1 årsværk i dansk som linjefag, så det er altså også en styrkelse af danskfaget som helhed«, lød det fra Gitte Lillelund Bech, som kaldte regeringens forslag for en »elegant løsning«.

Dansk Magisterforening ytrede dog sin bekymring for, hvilke konsekvenser revisionen af læreruddannelsen vil få for seminarielærerne.

»Ifølge seminariernes konsekvensberegninger kommer forslaget til at betyde, at der er behov for dobbelt så mange dansklærere og omkring to tredjedele flere matematiklærere, mens godt og vel en tredjedel af alle de andre linjefagslærere bliver gjort overflødige«, sagde formanden for seminarieafdelingen i Dansk Magisterforening, Jette Schmidt, og genbrugte Carsten Hansens udsagn om, at hvis regeringens udspil er »en justering, vil jeg nødig se en reform«.

Til det svarede Gitte Lillelund Bech:

»Jeg må være ærlig og sige, at for mit vedkommende er det ikke hensynet til seminarierne, der går først, når jeg ser på læreruddannelsen«.

Imod sekundafagpakke

Der er dog også ting, som forligspartierne er enige om. En opprioritering af de pædagogiske fag, et grundfag i dansk og en forbedring af praktikken. Men regeringens forslag om at gøre de praktisk-kreative fag til halve linjefag er endnu en sten, som oppositionen meget gerne vil have ud af sine sko.

Inspireret af rammen for konferencen, Dansk Design Center i København, afviste en enig opposition at ville gå med til en degradering af de praktiske fag:

»Hvis nogen er i tvivl om, at farve og form, lyd og lugt påvirker mennesket og sætter dagsordenen i vores samfund, så kan de jo gå en tur i Dansk Design Center. Derfor siger vi også ja tak til en styrket faglighed inden for det, man lidt misvisende kalder de praktiske fag. Det vil være mere rimeligt for skolens udvikling at se dem som faglige fag på linje med alle andre fag. Dermed også et venligt nej tak til den sekundafagpakke, som ministeren foreslår«, sagde Margrethe Vest­ager.

Det ser derfor ud til, at læreruddannelsen ikke vil blive justeret radikalt, hvis der skal indgås et bredt forlig om læreruddannelsen.

Men som altid er der en joker i hele spillet i form af Dansk Folkeparti, som kan få en central og afgørende rolle i forhandlingerne.

»Ministeren vil altid have en chance for at lave god, borgerlig politik med os. Det er ikke noget must for os at indgå brede forlig. Snarere tværtimod«, siger uddannelsesordfører Louise Frevert.

Louise Frevert var desværre forhindret i at deltage i konferencen, men over for Folkeskolen lægger hun ikke skjul på, at partiet som udgangspunkt er positivt over for at dele dansk og matematik og at gøre de praktiske fag til halve linjefag.

»Men der er mange uafklarede punkter i regeringens udspil, og vi skal være forsigtige med at gå bort fra det, vi kender. Vi ved, hvad vi har. Vi ved ikke, hvad vi får«, påpeger Louise Frevert.

jabrahamsen@dlf.org