Leder af Pædagogisk Center på Frederiksberg, Kirsten Friisnæs, blev begejstret, da hun hørte om Gardner-spillet om de mange intelligenser (mi-spillet).

»Der er stort set ikke andet, der omsætter teorien til et praktisk undervisningsmateriale. Men det gør mi-spillet rigtig godt«, siger hun.

Hun har været med i processen med at udvikle det, selvom de to studerende ikke har haft meget brug for hjælp.

»Deres koncept var nærmest helt udviklet ved det første møde. Fagligt er de meget velfunderede. De kan forklare de overvejelser, de har gjort, også de kritiske. Og så har de engagement«, siger hun.

Eleven er med

Kirsten Friisnæs mener, at spillet har mange fordele. Hun fremhæver, at det kan bruges i flere fag, men også at det i høj grad inddrager eleven som aktiv medspiller hvad angår både læring og udviklingen af selve spillet.

»For tiden udfylder lærere mange spørgeskemaer om elevernes læringsstile, men det her er noget andet. Her er det eleverne selv, der får indsigt i, hvordan de lærer, og hvor de har deres styrker«.

»Og så er der en form for interaktiv udvikling i det. Der er lagt op til, at læreren kan udvikle spillet sammen med eleverne, så det passer til lige præcis den klasse og det forløb, de er i gang med«.

Selvom det er et spil med vindere og tabere og med opgaver, som eleverne ind­imellem ikke kan løse, mener Kirsten Friis­næs ikke, at eleverne risikerer at løbe ind i personlige nederlag.

»Stemningen er helt anderledes. Det er anderledes, end hvis en elev ikke kan løse en opgave i en normal undervisningssituation. Det her er mere en leg, og derfor er der heller ikke nederlag i dette spil. Når børn lærer på denne måde, er erkendelsen af mere positiv karakter«, siger Kirsten Friisnæs.

folkeskolen@dlf.org