Praktiklærere får fagligt løft

Otte erfarne praktiklærere har fået de ord, der skal til for at tage de svære samtaler med lærerstuderende om deres undervisning

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er nogle samtaler, Pernille Niebe aldrig har fået taget med de lærerstuderende, hun har haft i praktik, fordi hun ikke syntes, hun kunne tillade sig at fortælle dem, hvad hun fornemmede, der var galt med deres undervisning.

»Det er svært, hvis man bare føler, at noget er forkert. Nu har jeg fået et mere gyldigt grundlag at bedømme på«, oplever Pernille Niebe, der sammen med otte andre praktikvejledere fra københavnske skoler har læst omkring 500 siders teori om kommunikation, vejledningsstrategier, lærerroller og didaktik og diskuteret sammenhængen mellem teori og praktisk undervisning i timevis.

Bevægelsen fra at have private begrundelser til at have professionelle begrundelser er et centralt element i praktiklæreruddannelsen, som lektor Dorte Grene og adjunkt Lise Zarrs står for. Men de studerende på efteruddannelsen regner ikke med, at de skal ud at dumpe stribevis af lærerstuderende i praktik.

»Det hedder sig jo i øjeblikket, at man først kan dumpe studerende i bedømmelsespraktikken på fjerde årgang. Men det er jo sin sag, når en person stort set er færdig med sin uddannelse, at sige nu dumper jeg dig. Nu har vi fået et fagligt sprog, så vi kan give de studerende gode råd om, hvad de fremover bør lægge mere vægt på«, siger Sven Hylleberg, Strandvejsskolen. Han mener godt, der kunne være grader i bedømmelsen en form for »måske egnet«.

»Måske var det, vi gjorde før, for meget formidling, gode råd og sammenligning med vores egen undervisning. Her har vi lært mere at reflektere og hjælpe de studerende til at reflektere over, hvordan de kan ændre deres egen undervisning«, siger Ellen Buur fra Skelgårdskolen i Tårnby.

Lisa Hebbelstrup fra Korsagerskolen har 30 års erfaring som lærer og har også været praktiklærer under den tidligere læreruddannelse. Alligevel følte hun sig usikker på, hvad der forventedes af hende, da hun for første gang fik studerende i praktik under den nuværende læreruddannelse.

»Jeg er blevet helt optændt af den dialogiske komptence, og jeg har allerede oplevet, at jeg har formået at vække megen refleksion hos de studerende de reflekterer over, hvordan de virker, og hvordan man undgår at tage luften ud af sine egne krav. Men selvfølgelig er man ikke fiks og færdig som praktiklærer efter den her uddannelse«.

Ikke mig, det drejer sig om

For Helle Nielsen, Sølvgades Skole, har praktiklæreruddannelsen været lidt af en aha-oplevelse.

»Jeg har selv været meget i centrum af min praktikvejledning. Jeg har fortalt de studerende meget, fortalt om, hvordan jeg selv plejer at gøre, som de så har stillet mig en masse spørgsmål om. Det er jeg helt sikkert blevet en bedre underviser af. Men nu har jeg fået flyttet centrum for det er jo ikke mig, det drejer sig om. Det handler om at få et andet menneske til at tænke over sin undervisning, og det er det, der kræver, at man har et fælles sprog«.

Hun tror også på, at man med gode vejlederkompetencer kan vejlede studerende væk fra læreruddannelsen, uden at det bliver til noget dramatisk.

»Hvis det er et led i en proces, hvor man vejleder et menneske tættere på sig selv, så kan det blive noget positivt«.

Når et nyt hold studerende begynder på Frederiksberg Seminarium, er der gerne en tredjedel, som på forhånd ikke mener, de vil være lærere.

»Noget af det meget centrale i vejledningen er at spørge ind til, om de studerende brænder for at være lærere«, siger Helle Nielsen.

»En af vores vigtigste opgaver er at give dem lyst og en oplevelse af, at det er sjovt og spændende bevares, det er hårdt men det er aldrig kedeligt«, medgiver Sven Hylleberg, og de studerende på holdet er overbeviste om, at den lyst og den brænden for faget kan hjælpes på vej også hos studerende, som har valgt uddannelsen, fordi den kan bruges til alt muligt andet end at undervise.

Parvis uddannelse

De studerende på praktiklæreruddannelsen begyndte med tre uger med undervisning og selvstudier i efteråret. Derefter havde de selv studerende fra Frederiksberg Seminarium i praktik i december eller januar, og en del af deres vejledning blev overværet af de to undervisere fra praktiklæreruddannelsen. Erfaringerne herfra indgår i de afsluttende tre ugers uddannelse i marts, og uddannelsen afsluttes med udarbejdelse af en projekt­rapport, hvori de analyserer og reflekterer over en praktikperiode.

Seminariet anbefaler, at kursusdeltagerne kommer to og to fra samme skole, så de både under og efter uddannelsen kan observere hinanden og samarbejde. Ude på skolerne bliver de allerede bombarderet med spørgsmål fra kolleger, der er lige så usikre på vejlederrollen, som de selv var, før de begyndte. Fordi det er ren utopi, at alle deres kolleger også kan komme på praktiklæreruddannelsen, er de enige om, at skolerne i stedet bør afsætte resurser til, at de uddannede praktiklærere kan komme kollegerne til hjælp og overvære nogle af deres vejledningssamtaler og dermed videregive, hvad de har lært.

kravn@dlf.org

Powered by Labrador CMS