KL-kontorchef Jonatan Schloss bedyrer i Folkeskolen nummer 12, at både han og KL-skoleudvalgsformand Bjørn Dahl skam finder Håbo-evalueringerne overordentligt tankevækkende. Jonatan Schloss føler sig således bekræftet i sine forestillinger om den »fleksible« skoles fortræffelighed. Han hævder, at Håbo-skolerne ligefrem har klaret sig »godt« i svensk, matematik og engelsk, mens Skolverket blot har konstateret, at disse fag er bestået på det forventelige niveau. Og det anfægter åbenbart ikke Schloss, at Skolverket vender tomlen ned for fagrækkens opløsning, for tilsidesættelse af hensynet til de svage elever og for overhåndtagende topstyring på elevdemokratiets bekostning.

Vi har set det adskillige gange på det sidste: I KLs skolekontor ryster man ikke på hånden, bare fordi alle andre ryster på hovedet. Hvad enten det eksempelvis gælder idéen om at spare lærertid ved at sætte én lærer til mutters alene at undervise 60 elever, idéen om, at lærerne skal være 37 timer om ugen på skolen, eller idéen om Barnets bog, optræder KL med nærmest dødsforagtende argumentresistens, når den undrende offentlighed stiller sig kritisk.

Jonatan Schloss pointerer, at KL aldrig har sagt, at man ikke kan forestille sig andre udviklingsveje end den »fleksible« skole. Deraf kan desværre ikke udledes, at det ikke er netop det, KL mener. Skal man overhovedet kunne tro andet, må KL fremover vise langt større vilje til at gå i dialog med skeptikerne. Et fremskridt i så henseende er Schloss hyppigere optræden i Folkeskolens debatspalter.