Enhver diagnose har en tilbøjelighed til at blive siddende klæbe i al evighed. Dette er selvfølgelig en påstand, men den er ikke helt grebet ud af intetheden, fænomenet kan iagttages mange steder. Klasker man nu en etiket på, udløser det nogle penge, hvilket kan være et incitament, det afholder i det mindste kun enkelte. Det er jo endelig også ulig nemmere at få besværlige elever anbragt på små hold frem for selv at have ulejlighed med at bakse med problemet med at finde egnede materialer.

Som Hvolbæk så rigtigt bemærker, er lærere lige så individuelt forskellige som eleverne hvorfor skulle de ikke være det?

Man ændrer sig nok med tiden men grundtrækkene er og bliver de samme. Ens udsagn opfattes også forskelligt af forskellige mennesker. Nogle vil mene, at synspunktet er nyt, originalt og forfriskende andre, at det er noget excentrisk, og så vil der også være nogle, som mener, at han har »gak i låget«. Bemærk at det gælder den samme udtalelse.

Oprindelig gav man særundervisning, senere kaldet specialundervisning forandring fryder for at hjælpe de elever, som ikke kunne følge med give dem en chance for at klare det mest elementære inden for dansk og matematik, så man stadig kunne holde fanen højt og hævde, at i Danmark har vi ingen analfabeter.

At man så siden har udvidet begrebet, så man kan lave hold med alle mulige og umulige diagnoser og begrundelser, er noget helt andet. Motiverne kan til tider være vanskelige at efterspore. Det er efter min mening trist, at man skal ty til alle mulige kunst­greb for at vride lidt penge ud af systemet.

Man burde tænke sig lidt om og ikke være så smålig, det drejer sig trods alt om vort absolut vigtigste råstof. Det hører også med til historien, at vi aldrig i landets historie har haft bedre råd hvad kan det dog være, som mangler? Man skal tænke sig om mere end én gang, før man belaster nogen med en mere eller mindre tilfældig hjemmestrikket diagnose konstrueret ad libitum.

Børn er nu engang forskellige og individuelle med hensyn til både begavelse og adfærd ganske som de voksne inklusive lærerne.

Man skal altid være opmærksom på, at det normale har meget vide rammer.