Folkeskolens lederartikel muntrer sig i sidste nummer over KLs nye børnepolitik, herunder forslaget om at udstede en læringsgaranti for dagtilbud og folkeskole. KL er helt på det rene med, at »garanti« er et udtryk, der skal anvendes med forsigtighed. Men vi bruger det alligevel, med velberåd hu.

Læringsgarantien er en vision, vi bliver nødt til at drøfte. Hvordan sikrer vi, at de 18 procent af eleverne, der i dag mangler læsefærdigheder i forhold til at fortsætte på en ungdomsuddannelse, får de nødvendige færdigheder? Det vil vi arbejde for.

Læringsgarantien er også udtryk for, at KL ønsker at prioritere undervisningens indhold og vurdering af de væsentligste resultater. Det er langt nemmere at tage del i diskussionen om prioritering, hvis man selv fortæller, hvor man står. KL mener, at folkeskolens vigtigste opgave er at lære børnene at anvende læsning, skrive, forstå og anvende tal i praksis, forstå engelsk og anvende it. Dertil kommer en garanti for, at alle børn har de nødvendige sociale kompetencer til at begå sig sammen med andre. Men hvad mener Folkeskolen?

Lederen bemærker med den sædvanlige kritiske tone, at garanti er noget, man skal kræve hos brugtvognsforhandleren. Lad mig derfor spørge: Hvis du kunne vælge mellem garantierne, skulle det så være hos brugtvognsforhandleren eller i dine børns folkeskole?

Svar

Jeg ville ønske, at kommunalpolitikerne turde garantere, at folkeskolens elever og lærere fik reelle muligheder for kvalitet i undervisning og læring: Tilstrækkelig tid til undervisning, tid til forældresamarbejde og efteruddannelse af lærerne, tidssvarende undervisningsmidler og så videre.

Hvis de grundvilkår bliver garanteret, så vil lærerne også kunne arbejde med engagement og faglig indsigt, og så vil alle elever få mest muligt ud af deres skolegang

Thorkild Thejsen, chefredaktør, Folkeskolen