»Peter er utrolig dygtig til at sidde stille og lytte, når pædagogerne fortæller historier. Han kan endvidere stave hele sit fornavn og efternavn«. Peter går i børnehaven, ordene er pædagogens, og de står i Peters »udviklingsplan«. På en skala fra 1 til 4 har pædagogen givet Peter karakteren 4! Det er ikke fiktion. Det er et konkret eksempel fra en kommune, hvor der skal rapporteres om samtlige børn fem gange. Første gang da Peter kom i vuggestuen, og sidste gang når han skal i 7. klasse.

KL vil indføre »Barnets Bog« i hele landet. »Som en rød tråd« skal den følge Peter, helt til han bliver 18 år! Men den idé har KL ikke fået megen tak for. Fra Børnerådet til Danmarks Lærerforening, fra BUPL til Det Konservative Folkeparti advarer man mod ensretning og kontrol. Mod fejldiagnosticering, stempling og stigmatisering. Kun undervisningsminister Ulla Tørnæs synes, at det er »en meget spændende idé«, og kritikken preller helt af på Bjørn Dahl, som er formand for børne- og kulturudvalget i KL. »Det er bare en sød lille bog, man skal skrive lidt i«, siger han. Men de to partifæller, Dahl og Tørnæs, må nok se i øjnene, at idéen med en moderne version af fortidens skudsmålsbog ikke kan bære. Tyendet følte sig brændemærket af husbonds subjektive skriverier. Sådan kan konsekvensen af »Barnets Bog« også blive.

Tilbage er så, at pædagoger og lærere må se selvkritisk på, om samarbejdet mellem institutioner og skole er godt nok. Der skal noget helt andet til end en sød lille bog. Heldigvis er man godt på vej mange steder.

-th

Læs netnyhederne