Musik kan andet end at spille

Lærere må tage musik i undervisningen alvorligt, mener musikpædagog Grete Granerud

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Børn bliver stolte, når de får lov at vise, hvad de kan. Derfor er det naturligt, at et forløb i musik slutter med en koncert eller et andet musikalsk produkt.

Musikpædagog Grete Granerud møder ofte børn på Søndermarkskolen, som gerne vil vide, hvad de skal optræde med, næste gang hun skal have dem i et ti­ugersforløb.

»Børn får selvtillid af at arbejde med musik. I virkeligheden spørger de om, hvad de skal lære, så de bliver så dygtige, at de kan optræde med det«, siger musikpædagogen, der leder musikskolens tætte samarbejde med tre skoler i Horsens.

I bund og grund synes hun, børn skal lære at synge, spille og danse for musikkens egen skyld og for at få glæde ved at bruge kroppen. Men hun ved, at hun må fremhæve andre kvaliteter, hvis hun skal have andre end musiklærere til at tage faget alvorligt.

»Ved at synge, lege, danse og spille bliver fællesskabet i klassen meget konkret for børnene. De synger ikke kun den samme sang. De gør det også synkront og spejler sig derfor i hinanden. Musik inkluderer børnene i fællesskabet, og det kan de tage med sig rundt til de andre fag«, siger Grete Granerud.

Fordi musik involverer børnene fysisk, kan de ikke undgå at lære noget. Hun giver et eksempel:

»Nogle børn kommer ind til timen i matematik med frakke på. Læreren beder dem gå ud med overtøjet, og det gør de så. Men i åndelig forstand har de stadig frakkerne på. De sidder bare og venter på at komme ud til frikvarter. Men når vi bevæger os og morer os sammen, er det meget svært at holde fast i holdninger som skolen, lærerne og kammeraterne er dumme og jeg er blevet anbragt her ved en fejl«.

Musik går tæt på

Musikaktiviteter overskrider både kropslige og psykiske barrierer. Det sikrer, at børnene er til stede med både krop og sjæl. Af samme grund kan det være svært at undervise i faget, fordi musik går så tæt på.

»Det kan være en af årsagerne til, at nogle børn hårdnakket prøver at holde sig uden for aktiviteterne i musik. De ved godt, at de bliver fanget af nærværet, hvis de giver slip og hopper med ud på gulvet. Men på langt de fleste har musik en positiv indflydelse«, siger Grete Granerud og fremhæver, at de tre Horsens-skoler ligger i socialt belastede områder.

»Mange børn fra hjem uden tryghed har svært ved at åbne sig, men hvis de skal sige goddag til hinanden i en sangleg, trykker de også dem i hånden, som de synes er dumme. Derfor har vi udvidet samarbejdet til også at omfatte børnehaveklasserne. Hvis ikke eleverne lærer at synge og holde hinanden i hænderne fra begyndelsen, tror de, at man ikke rører ved hinanden i skolen. Det fører både til mindre fællesskab og til bøvl for musiklærerne«.

Musik skærper også børnenes lyd­hørhed, og det kan de drage nytte af, når de omgås andre.

»Man kan hverken synge eller spille uden at lytte til, hvad de andre gør. Man er også nødt til at give plads til de forskellige instrumenter i et stykke musik. I sidste ende er det en forudsætning for demokratiet«. folkeskolen@org.dk