Ingen adgang til udviklingssamtaler

Justitsminister Frank Jensen vil stramme reglerne for adgang til personalemapper, men han vil have større åbenhed, når det gælder postlister

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Af Jan Kaare

Om få uger, ved begyndelsen af folketingsåret, vil et udvalg nedsat af justitsminister Frank Jensen (Socialdemokratiet) fremlægge en betænkning om aktindsigt i personalemapper. Det ligger allerede fast, at der vil ske en stramning, så oplysninger af vital interesse for arbejdspladsen og for den enkelte ansatte i fremtiden ikke vil blive udleveret til udefrakommende.

Frank Jensen siger: - Regeringen har som holdning, at den offentlige sektors personalepolitik og personaleudvikling ikke må blive undermineret af Lov om offentlighed i Forvaltningen, derfor er der behov for et rent snit i, hvad der er omfattet, og hvad der ikke er omfattet af loven.

Det er først og fremmest referater fra personaleudviklingssamtaler, som Frank Jensen vil stoppe adgangen til.

- Da debatten om personalemapper dukkede op, var der juridisk tvivl om, hvorvidt personaleudviklingssamtaler kunne undtages for aktindsigt. I ministeriet mente vi, at det kunne de. Men vi kunne ikke give en nagelfast fortolkning, sådan at vi kunne sige, at ombudsmanden eller en domstol ville komme til nøjagtig samme konklusion.

- Hvis udvalget ikke når frem til, at det er 100 procent sikkert, at udviklingssamtaler er undtaget fra aktindsigt, så skal de blive det i kraft af en lovændring. Det vil være ødelæggende for en dynamisk og fremadrettet personalepolitik, hvis man stopper personaleudviklingssamtaler, fordi der måske er aktindsigt i referaterne fra dem, siger han.

Da de første indlæg om utrygge ansatte og snagende borgere dukkede op i medierne i begyndelsen af 1997, kom det bag på Frank Jensen, at aktindsigt i personalemapper kunne være et problem.

- Det var et problem, som vi ikke rigtigt havde fået færten af, inden det eksploderede mellem hænderne på os. Det var helt nyt for mig, og embedsmænd her i ministeriet mente heller ikke, det var et problem. Vi gik derfor nærmest ud fra, at nogen gerne ville have indskrænket den offentlige adgang til oplysninger. Den debat er der jo altid.

- Men der har udviklet sig en nationalsport i at bruge loven som redskab til chikane, og selvom problemet aftog, efter at udvalget blev nedsat, så forekommer det stadigvæk både i kommuner, amter og i statens regi. Jeg kan godt forstå, at ansatte i frontområder i den offentlige sektor kan føle, at deres trivsel og integritet bliver krænket, når de udsættes for den form for chikane.

Det er ikke kun referater fra personaleudviklingssamtaler, der skal beskyttes. Frank Jensen mener også, at der er behov for at se på udleveringen af ansattes adresser og telefonnumre. Men der er ikke tale om, at offentlighedsloven skal skrives om.

- Megen tvivl om, hvad der skal udleveres, er ubegrundet, hvis man læser loven. Det gælder for eksempel oplysninger om folks privatøkonomi og alkohol- eller misbrugsproblemer. Jeg er uenig i, at lovens fundament skal ændres. Borgerne har ret til at kigge den offentlige sektor i kortene, fordi den har vital betydning for det enkelte menneskes og den enkelte families forhold.

- Derfor skal man kunne kigge med, og man skal også kunne få at vide, om der har været brud på den enkelte medarbejders måde at håndtere sager på, når man henvender sig på en teknisk forvaltning eller på en skole. Adgang til disciplinære sager kan have afgørende betydning for den enkelte borgers tryghed. Debatten om personalemapper har afsløret et behov for information om åbenhed kontra lukkethed. Den har vist, at der hersker stor ukendskab til offentlighedsloven, og at der er stor forskel på, hvordan man forvalter loven fra kommune til kommune, siger Frank Jensen.

- Efter forårets debat har reglerne om åbenhed været genstand for drøftelser i næsten samtlige samarbejdsudvalg i den offentlige sektor, hvilket er lidt besynderligt i betragtning af, at det drejer sig om en lov fra begyndelsen af 1970'erne. Om ikke andet har debatten bidraget til, at man har fået øjnene op for, at holdningen til åbenhed og lukkethed indgår i personalepolitik, og at man involverer personalet, når nogen søger aktindsigt. Det er meget vigtigt, at der er klarhed om, hvor der er aktindsigt, og at en eventuel uklarhed meget hurtigt ryddes af vejen. Hvis der som ventet kommer et nyt lovgrundlag, vil det være nødvendigt at informere meget grundigt.

Justitsministeriets udvalg har fået til opgave kun at se på den del af Lov om offentlighed i Forvaltningen, der handler om personalemapper, men Frank Jensen mener, at andre dele af loven også kan trænge til revision.

- Hele den offentlige informationspolitik er under konstant udvikling, og der er flere områder, hvor jeg tror, at offentlighedsloven kan justeres i fremtiden, ikke mindst i lyset af, at der kommer nye teknologiske muligheder som online-systemer, hvor man kan trække på den offentlige sektor.

- Vi arbejder meget på i statsligt regi at skabe adgang til at hente oplysninger og informationer via Internettet. Man har hidtil sagt, at åbne postlister ville være meget ressourcekrævende, fordi myndighederne skal foretage en skarp juridisk sortering af ind- og udgående post for at kunne beskytte den enkelte borgers integritet.

Det er baggrunden for, at Justitsministeriet hidtil har afvist en generel lovgivning om åbne postlister. Men i takt med at vi får informationsteknologi som arbejdsredskab, bliver det nemmere at forestå den administrative byrde, det er at lave sorteringen.

Jan Kaare er freelancejournalist.