Hvis vi siger, at det alene skal understøtte KL's interessevaretagelse, bliver det et kedeligt blad, som ingen gider læse. Hvis vi siger, at man ikke må skrive noget KL-kritisk, kan man ikke lave et godt blad. Sådan sagde afdelingschef i Kommunernes Landsforening Peter Bramsnæs til det nyeste nummer af KL's personaleblad, KLanen, i juni.

Interviewet handler om Danske Kommuner, som i forsommeren ikke alene fik en kraftig ansigtsløftning. Bladet fik også sin egen selvstændige lederartikel, 'Redaktionen skriver', på samme måde som Folkeskolen har det. Det betød dog ikke, at man skulle lede forgæves efter KL's officielle synspunkt, organisationens udmelding var blot rykket længere bagud i bladet.

Men den redaktionelle frihed holdt tilsyneladende kun i tre numre. Læserne må ikke se, hvad redaktionen mener om de emner, den behandler i bladet. I hvert fald udkom bladet den 31. juli uden redaktionens nyindførte leder, og KL's officielle mening var rykket tilbage på pladsen forrest i bladet.

Men den redaktionelle frihed er ikke smidt væk, forsikrer Danske Kommuners ansvarshavende redaktør Lisbeth Nebelong.

- Vi havde besluttet, at den nye struktur - med en KL-kommentar bag i bladet og en bladleder foran - skulle evalueres til jul, men jeg syntes, at det skabte for meget støj, derfor skar jeg igennem allerede nu og afskaffede 'Redaktionen skriver', siger hun til Folkeskolen.

Lisbeth Nebelong, der også er KL's informationschef, afviser, at der har været nogen konflikt. Der har højst været lidt signalforvirring, og ændringen betyder ingen indskrænkning i bladets redaktionelle frihed.

- Nu gælder det om at lave god, solid, kritisk journalistik, siger hun.

Til KL's personaleblad sagde Kenneth Prehn i juli:

- Min primære loyalitet er mod læserne og deres opgave i den kommunale verden. Det vil sige, jeg skal stille deres kritiske spørgsmål. Kenneth Prehn skiftede fra Danmarks Radio til stillingen som redaktionschef på Danske Kommuner i januar.

- Der burde ikke være en modsætning til også at være loyal mod KL, men det er der alligevel, fordi KL er en politisk organisation, tilføjede han.

Journalist Peter Rosendal fra Danske Kommuner siger til personalebladet, at han i KL sommetider møder forbehold, kontrol og mistillid, der står i skarp kontrast til mødet med politikere og embedsmænd i kommunerne.

Vicekontorchef Birgit Hedegaard er glad for samarbejdet med Danske Kommuner. Hun mener dog, at journalister og sagsbehandlere kan finde en endnu bedre samarbejdsform.

- Sagsbehandlere skal levere brugbare løsninger, mens journalister leder efter problemer, historier, sensationer, siger hun, samtidig med at hun medgiver, at der kan være både ordgejl og tomgang i organisationens notater.

- Jeg har faktisk tit foreslået, at vi skulle erstatte stavekontrollen med en kontrol, der fjerner KL-floskler.

Kommunikationsrådgiver Nick Dalum, der driver firmaet Dalum Kommunikation, mener ikke, at et fagblad skal have redaktionel frihed.

- Danske Kommuner kan for eksempel ikke tage afstand fra KL's politik i en redaktionel artikel, når man er ansat i en interesseorganisation, mener han ifølge KL's personaleblad.

Kommunikationsrådgiver Jess Myrthu fra firmaet JØP - Ove og Myrthu er ikke enig. Til KLanen, siger han, at Danske Kommuner er dødt, hvis det skal være talerør. Så kan man lige så godt bruge cirkulærer. Det skal være lige så svært for KL at komme til orde i Danske Kommuner som i dagspressen, mener han.

Direktionen i Kommunernes Landsforening har vedtaget et 'frihedsbrev' til Danske Kommuner, hvor det blandt andet slås fast, at 'Danske Kommuner er et frit journalistisk redigeret blad, der:

- sætter dagsorden for den politiske debat,

- i form og indhold er opsøgende, konsekvensanalyserende og holdningsudfordrende.

- Den journalistiske kvalitet og seriøsitet må ikke kunne anfægtes, og bladet må ikke kunne anklages for at være forudindtaget negativt indstillet over for KL.'-th