Internettet er et medie, der kan anvendes på mange forskellige måder i en undervisningssituation. Mest nærliggende er det at bruge det som et søgesystem, hvor eleverne kan lede efter informationer til en opgave, præcis som man ville gøre det med bibliotekets søgemaskiner. Mange anvender det i en projektopgave, hvor der er en problemstilling, som de arbejder med og synliggør ved at fremstille et produkt.

Men Internettet har også andre muligheder, som kun kan udnyttes, hvis man bevæger sig frit og usystematisk rundt. Ved at forstå Internettet som et udtryk for den tid, vi lever i, bliver surfing nøgleordet for, hvordan man også kan anvende det i undervisningen.

Surfing er nemlig en anden måde at søge informationer på, som harmonerer godt med elevernes virkelighed: En dagligdag præget af hurtige medier, hvor de 'kigger i glimt hele tiden'. De samme zapper-tendenser ses i elevernes måde at surfe på, og det kan de faktisk bruge til noget.

Diskussionen om anvendelsen af Internettet i undervisningen går på de spørgsmål, der ligger i den fri informationssøgning: Kan surfing bidrage til undervisningen, og lærer man overhovedet noget ved at surfe frit efter forgodtbefindende?

Ved at interviewe lærere og elever har vi lavet en undersøgelse af, hvordan Internettet kan anvendes i en undervisningssituation.

Udfordringen ligger i en helt anden måde at tænke sig studie og læsning på. Den ligger i, at hyperteksten (se boks) fremtvinger en anden måde at læse på.

- En rolle, hvor du er medskabende, fordi hyperteksten har valgmulighederne indbygget i sig, da du hele tiden kommer til et budskab, inden du går videre til en anden forbindelse, siger en af de lærere, vi har talt med.

Når eleverne surfer rundt mellem ikoner, billeder, lyd og tekst i én forvirrende pærevælling, er det de umiddelbare, bevidste eller ubevidste, interesser, der er kriterierne for, hvad de klikker på. Og det er langt fra altid, at eleverne gør sig dybere overvejelser over, hvorfor det netop er det ene ikon, de klikker på frem for et andet. Det kan være en pludselig indskydelse eller en fascination af et billede eller et ord, som på en eller anden måde har en symbolsk betydning for eleven. Ofte er det 'ligegyldige' ting, som fanger opmærksomheden, og det kan være vanskeligt som lærer at skulle argumentere for den faglige relevans i zapperiet. Derfor virker det nærliggende, at man som lærer forsøger at styre processen i videst muligt omfang for eksempel ved at stille opgaver, der skal ende med et resultat.

Hvis man anvender surfing i den indledende fase af en projektopgave, får eleverne mulighed for at orientere sig hist og pist på Internettets uendelige mængder af informationer for pludselig at støde på noget, som de finder interessant. Når de finder vejen, hvorfra de vil søge videre, har de omdannet surfingen til en søgen efter informationer, og de opdager, at de befinder sig i et overflod af data om lige netop det emne, de vil vide noget mere om. Og så er grunden lagt for at søge mere målrettet, og som læreren kan hjælpe med at formidle i et projekt.

En 8. klasse deltog for eksempel i en aviskonkurrence, hvor det overordnede emne var miljø. Det, de gjorde, var at lave en fælles brainstorm over emnet og herefter en indsnævring. De talte om en indsnævring, der handlede om bymiljøer, som derefter blev indsnævret yderligere til caféer. I denne forbindelse brugte de blandt andet Internettet, fordi der fandtes mange oplysninger om miljø.

Eleverne lærte, at det var nødvendigt at have en god portion sund fornuft og kritisk sans, og læreren kunne benytte sig af de pædagogiske metoder til, hvordan børn lærer kildekritik.

Men det spændende ved surfingen er, at eleven interagerer med mediet ved at anvende sin nysgerrighed, motivation, viden og personlige interesser. Og ved at lade de personlige egenskaber styre processen kan eleverne med lærerens hjælp udvikle evner til at reflektere over egne valg og handlinger.

Lærerens rolle i denne proces er nemlig i første omgang at konfrontere eleven med de mere eller mindre bevidste valg, som de foretager, når de klikker på ord og ikoner. Læreren må guide eleven til at undersøge sin interesse, selvom det ikke umiddelbart virker fagligt relevant.

Det faglige aspekt ligger ikke i indholdet af emnerne, som eleverne beskæftiger sig med, men nærmere i formidlingen og kommunikationen med andre børn. Og læreren må hjælpe eleverne til at formulere det spændende ved deres interessefelter, så deres individuelle interesse kan forstås af andre.

- Man kan ikke lærestyre det, hvis man vil lade eleverne opleve det væsen, der er i fri informationssøgning. Det er jo en differentiering, fordi de får hver deres ud af det. På den måde flyttes fokus fra læreren over på eleverne, fordi de bliver deres egne undervisere, som en lærer udtrykker det.

En undervisningsform, der har et sådan individuelt præg, kan også lade sig gøre ved at bruge Internettets kommunikationsredskaber. Der findes for eksempel muligheden for at brevveksle med hinanden gennem e-mail eller at snakke med flere mennesker på en gang gennem det, der hedder chatroom (se boks). I det moderne samfund, hvor der hersker mange værdier, kan man opfatte denne kommunikationsmulighed som det sted, hvor man kan orientere sig om de værdier, der både lokalt og globalt findes blandt de mennesker, man har fået kontakt til.

- Det spændende er at tale med andre på tværs af tidligere grænser. Det oplever 8. klasse for øjeblikket gennem deres samarbejde med det lokale museum, hvor der skal kommunikeres mellem grupper af mennesker, der ikke normalt har med hinanden at gøre, siger en lærer.

Kommunikationsmuligheden på Internettet fremmer denne mulighed og gør, at vi kan kommunikere og få kontakt med mennesker overalt i verden. Især for de danske elever, der har en fremmed baggrund, er det globale netværk en fordel, fordi de kan komme i kontakt med deres hjemland og få en større indsigt i og bevidsthed om deres egen identitet.

I undervisningen kan det globale netværk anvendes af eleverne til at få kontakter i andre lande med samme fag eller interesse. Og en anden mulighed er, at man møder de folk, man har chattet med omkring en specifik interesse - for eksempel litteratur eller musik.

Ved at se surfingen og zapperiet i lyset af elevernes evner til at finde for dem relevante informationer og kontakter, skaber det potentialer for, at eleverne kan få en forståelse af, at de er både forskellige og ens: De er forskellige mennesker med forskellige interesser. Men de kan måske lære at sætte sig ind i og forstå hinandens værdier og forestillinger og se, at de også er ens.

For at opleve det må de have frit løb til at dyrke deres individualitet gennem det, man kunne kalde 'interessebaseret undervisning'. Det er derfor vigtigt, at læreren er igangsætteren af formidlingen mellem eleverne, hvad enten det foregår i klassen eller på Internettet.

Dermed kan man betragte Internettet som skabt til folkeskolens læringsbegreb, hvor der en høj grad af deltagerstyring, og hvor der er skal tages udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger.