Alle medlemmer af Danmarks Lærerforening skal kunne få rådgivning. Alle skal kunne være 'fagretsligt' trygge i hverdagen. Hvis der opstår konflikter, skal de være sikre på, at foreningen vil varetage deres interesser.

Det udgangspunkt er der formentlig ingen i DLF, der kan være uenig i. Men samtidig er det en realitet, at en meget stor gruppe skoleledere ikke er trygge ved den hjælp, de kan få. Lige meget hvem der spørger, og lige meget hvordan der spørges, så viser undersøgelser, at lederne ikke føler sig godt behandlet.

Gallup Instituttet og Strategisk Forum har i undersøgelsen 'Fremtidens Skoleledere' fra sidste forår vist, at tre ud af fire ledere mener, at Danmarks Lærerforening ikke varetager deres interesser godt nok. Og otte ud af ti ledere mener, at de ikke kan nøjes med at søge vejledning i lokalkredsen.

Den medlemsundersøgelse, som Bysted Kommunikation lavede for DLF i 1996, viser, at 43 procent af lederne synes, at det er en dårlig idé, at man kun kan henvende sig til kredsen og ikke til foreningen centralt. Og 45 procent synes ligefrem, at det er en dårlig idé, at de er i samme organisation som lærerne.

Der er altså behov for ændringer.

Sådan var udgangspunktet, da DLF's hovedstyrelse, foreningens kredsformænd, bestyrelsen for Danmarks Skolelederforening og ledernes kongresdelegerede var samlet i forrige uge. Et døgn brugte de 135 faglige ledere i en betonkasse ved en motorvej vest for København. Nærmere bestemt Hotel Scandic i Hvidovre.

Konferencens emne var 'lederpolitik'. Og den konkrete anledning var, at DLF's kongres i november skal tage stilling til skoleledernes organisatoriske placering i DLF.

At lærere og ledere har mange fælles interesser, var der ikke tvivl om. Konferencens 14 faste grupper opregnede en lang liste. Man er fælles om værdigrundlag, samme uddannelse og fælles arbejdsplads. Ledere og lærere har en fælles interesse i, at samarbejdet med skolebestyrelse, forældre, forvaltning og politikere fungerer godt. Man har samme interesse i, at skolen er en arbejdsplads, som fungerer godt - og som man kan være stolt af. Det er til fordel for alle, at der arbejdes sammen om fælles spilleregler om, hvordan man skal håndtere konflikter. Og en hel masse mere.

Men der er også modsætninger mellem ledere og lærere. Og også dem havde konferencens grupper flere bud på: Der kan være modstridende interesser, når arbejdstidsaftalen skal fortolkes, og der skal aftales akkorder. Der kan være modsætninger, når ressourcerne skal fordeles og ved fagfordelingen. Parterne kan blive uenige, når der skal aftales decentral løn, og når bestyrelsen skal fastsætte skolens principper. Der kan måske opstå modsætninger, hvis lederen vil profilere 'sin' skole og helt sikkert ved behandling af personsager, som kommer til at dreje sig om den traditionelle arbejdsgiver-arbejdstager-konflikt.

Men hvornår er der tale om kommunikationsmodsætninger, som handler om, at vi ser forskelligt på verden, så der af disse grunde opstår problemer, spurgte konferencens leder, proceskonsulent Ejvind Nielsen.

- Og hvornår er der tale om interesse- modsætninger, hvor en konflikts parter reelt har forskellige udgangspunkter?

Konferencens deltagere skulle ikke producere løsningsmodeller.

- Vi skal nuancere debatten, lytte til hinanden og grundigt overveje andres beskrivelser af synspunkter. Vi skal afdække problemerne og så slutte med at komme med anbefalinger til det fremtidige arbejde frem til kongressen i november, sagde formanden for hovedstyrelsens organisationsudvalg, Karsten Holst.

- I vores gruppe mener vi, at der er en reel modsætning mellem skoleledelsen og lærerne. Ikke mellem dem som personer, men indbygget i strukturen, refererede Københavns Lærerforenings formand, Jan Trojaborg.

- Og, fortsatte han, de problemer, der opstår mellem parterne, kan kun løses, hvis vi anerkender, at konflikten er iboende.

Formanden for Birkerød Lærerkreds, Jørn Mohr, mente, at der er størst mulighed for, at ledere og lærere kan løse deres interne problemer, hvis det foregår lokalt i kredsen. Hvis parterne skal henvende sig højere oppe, forsvinder det fælles kendskab til realiteterne i en konflikt.

- Så kommer det i stedet til at handle om at præsentere og skærpe sine egne synspunkter, sagde han.

- Udgangspunktet er professionen, det, at vi er læreruddannede og har en fælles interesse i og for folkeskolen, sagde Gert Rosing, sekretariatschef i Danmarks Skolelederforening. Men han advarede mod kun at beskrive hverdagen som en ren harmoni.

- Efter 1990 (vedtagelse af Bertel Haarders skolestyrelsesregler, Redaktionen) er ledernes arbejdsgiverrolle blevet tydeligere, og dermed er interessemodsætningerne også blevet flere og tydeligere. Spørgsmålet må derfor være, hvordan vi kan sikre, at skolens parter - lederne og de andre medarbejdergrupper - føler sig fagretsligt trygge i dagligdagen, sagde Gert Rosing.

Formanden for Midtsjællandskredsen, Anton Stensen, mindede om, at der også kan opstå uenighed mellem en skoleleder og kommunens forvaltning. Den modsætning må med ind i diskussionen, mente han.

Det kneb lidt med kreativiteten, da konferencen skulle komme med anbefalinger til det videre arbejde.

- Der skal fremlægges strukturforslag, der tager højde for de opstillede modsætninger, lød det forsigtigt fra en gruppe.

- Der må kunne laves en 'klub-struktur' i foreningen, så ledere og lærere er fælles om skolens indhold og om lønkampen, mens det 'faglige' skilles ud, mente andre.

- Der skal laves klare samarbejdsaftaler.

- Lav en beskrivelse af de områder, hvor lederne har behov for rådgivning andre steder end i lokalkredsen.

- DLF skal kunne tale med én stemme for ledere og lærere, men der må være særlige konsulenter i DLF, der kan rådgive ledere.

- Kan der findes en mellemvariant, så lederne både kan være i en lederlandskreds og i lokalkredsen?

- Vi anbefaler, at lederne involverer sig i det lokale kredsarbejde, samtidig med at de opbygger et lokalt ledernetværk.

- Eller hvad med at lave en række forskellige strukturmodeller, som så kan afprøves parallelt med hinanden spredt over hele landkortet? På kongressen om to eller fire år kan vi så lægge os fast på den endelige model.

Alt dette - og mere til - skal foreningens organisationsudvalg nu tygge på, før hovedstyrelsen igen kommer ind i billedet. På kongressen i november må det så briste eller bære.

Der er en reel modsætning mellem leder og lærere, ikke mellem personerne,

men i strukturen