Skolelederne melder ud

Danmarks Skolelederforening kommer med gode råd til Danmarks Lærerforening

Publiceret

Kan Danmarks Lærerforening på sin kongres i november ikke finde en løsning på skoleledernes organisatoriske problemer kan resultatet blive, at lederne melder sig helt ud af DLF.

Så skarpt ridsede sekretariatschef i Danmarks Skolelederforening, Gert Rosing, situationen op for DLF's hovedstyrelse i sidste uge.

Problemerne er mange i ledernes hverdag, og mange lokale kredse har svært ved at repræsentere medlemmer med både arbejdsgiver- og lønmodtagerkasket i en konfliktsituation.

Når både skoleledere og lærere skal hente råd i kredsen, føler skolelederne sig ofte sat ud af spillet, fordi tillidsrepræsentanterne har et meget tættere forhold til kredsen.

Men problemerne handler også om, at skolelederne er chef for forskellige faggrupper. Medlemmer af Forbundet for Pædagoger og Klubfolk (BUPL), HK og Forbundet af Offentligt Ansatte kan nemt få den følelse, at skolelederen ikke er helt upartisk, når han går rundt på gangene og kalder lærerne for kolleger.

Skoleledernes problemer har været diskuteret i mange år, og som en vitaminindsprøjtning til debatten inviterede DLF's hovedstyrelse derfor skoleleder og skolelederkonsulent Poul Jørgensen og Gert Rosing til at holde hver sit oplæg.

- Tidligere var vi regelforvaltere og blev med en vis ret kaldt karklude, sagde Poul Jørgensen og fortsatte:

- Men da styrelsesreglerne blev lavet om i 1990, skulle lederne for alvor til at lede og fordele arbejdet. Da arbejdstidsaftalen så kom til tre år senere, ændrede det leder/lærer forholdet markant. Vi blev forandret fra at være anførere på holdet til at være spillende trænere, og forhandlere og nogle gange også udskiftere og kræmmere for Kommunernes Landsforening.

- Det, der blev tydeliggjort, var helt legale interessekonflikter. Skolelederen varetager arbejdsgiverinteresser, og læreren er arbejdstager.

- Det er legale konflikter, som systemet har skabt, men det giver problemer med hvem, der skal repræsentere skolelederen i en konflikt, sagde Poul Jørgensen.

Gert Rosing:

- Hele det moderniseringsprogram, som den borgerlige regering satte i gang i 1982, har gjort, at der er sket en udvikling fra forvaltnings til forhandlingsproces. Tidligere skulle lederen forvalte et sæt af centralt fastsatte regler - det var et spørgsmål om at finde den rigtige paragraf, så havde man facit på sit problem. I dag er det et spørgsmål om at sætte sig ned med de nye interessenter, som ikke nødvendigvis taler det samme sprog og så forhandle. Det sætter altså ledelse i et lidt andet perspektiv, sagde han.

- Men det egentlige skifte er, at staten ikke længere er den formelle arbejdsgiver. Der er sket en decentralisering af arbejdsgiverkompetencen ned til kommuneniveau, som nu suverænt ansætter og afskediger personale.

- Lærerforeningens organisatoriske kompetence er også rykket nedad i systemet. Men det har ikke været nogen speciel hensigtsmæssig organisatorisk udvikling for skolelederne, sagde Gert Rosing.

- Der er forventninger til skolelederen fra kommunale politikere, fra forældre, der sidder i skolebestyrelsen, fra det øvrige personale på skolen, fra tillidsrepræsentanten og fra den lokale kreds. Og de forventninger er ofte ikke de samme.

- Skoleledelsen skal være kommunens repræsentant på stedet, det forventes der. Og der opstår en loyalitetskonflikt ved at være medlem af de lokale kredse, samtidig med at forventningerne alle mulige andre steder fra siger noget andet. Det gør hverdagen svær at håndtere, sagde han.

- Praksis i kredsene er helt utrolig forskellig, og det gør diskussionen meget vanskelig, kommenterede Henrik Billehøj.

- Nogle kredse samarbejder godt med deres skoleledergrupper. Men der er også kredse, der overhovedet ikke tager skolelederne med i beslutningsprocessen før kreds og kommune skal fastlægge planlægningen af næste års skoleår, fortsatte han.

- Der er kredse, hvor skolelederne er så utrygge overfor kredsformandens gøren og laden, at de aldrig kunne drømme om at henvende sig. Vi må erkende, at skolelederne har problemer, slog Henrik Billehøj fast.

Skoleleder Jens Kjær sagde:

- Ligesom alle andre har vi behov for at snakke med ligemænd, og det gør man altså ikke i vores fagforening, sådan som den er skruet sammen lige nu.

- Og man må spørge sig selv om den lokale kreds kan servicere både a- og b-siden i samarbejdsudvalget lige godt ud fra deres ståsted i hverdagen.

Gert Rosing kom med nogle råd fra Danmarks Skolelederforening til Lærerforeningen.

- skolelederne skal ikke være medlemmer af DLF's lokalkredse.

- det skal sikres, at DLF taler med én stemme - også lokalt.

- den decentrale forhandlingskompetence vedrørende skoleledere bør delegeres til den enkelte skoleleder, så den enkelte skoleleder skal forhandle sine egne vilkår.

- der bør formuleres en generel samarbejdsaftale, som kan sikre og regulere samarbejdet mellem den lokale kreds og skolelederne.

Men et samarbejde, der altså skal foregå på en lidt anden facon end i dag.

Anders Bondo Christensen satte spørgsmålstegn ved forslaget om, at skolelederen selv skal forhandle i en situation, hvor en kommunalbestyrelse vil trække et eller andet fuldstændig uacceptabelt ned over hovedet på en leder.

- Det er kun decentralt, at sådanne problemstillinger skal løses, sagde han.

- En telefonforbindelse til København vil ikke hjælpe noget som helst. Det, eneste en kommune har respekt for, er, at de lokale folk møder op og tager en drøftelse om sagen. Derfor er jeg sikker på, at vi kan komme til at svække skoleledernes muligheder ved at koble dem helt ud af lokalkredsen, sagde Anders Bondo Christensen.

I juni gennemfører Lærerforeningen en konference om problemet. Der deltager både kredsformænd og skoleledere.

Der er kredse, hvor skolelederne er så utrygge over for kredsformandens gøren og laden, at de aldrig kunne drømme om at henvende sig

Ligesom alle andre har vi behov for at snakke med ligemænd, og det gør man altså ikke i vores fagforening, sådan som den er skruet sammen lige nu

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Powered by Labrador CMS