I 1995 blev flere års faglig nedtur bremset.

Tre gange markerede flertallet af DLF's medlemmer, at solidaritet og selvstyre i det daglige arbejde fortsat skal være det fælles grundlag for folkeskolens lærere.

Nej, ved to urafstemninger om overenskomstforslag vedrørende lærernes fremtidige løn- og ansættelsesvilkår, og en sviende øretæve ved hovedstyrelsesvalget, har været medlemsflertallets besked til et hovedstyrelses- og kongresflertal, der ikke har villet lytte til medlemmernes argumenter og forstå medlemmernes situation.

Et stort flertal af DLF's medlemmer mener, at arbejdstidsaftalen er grundlæggende forkert konstrueret. Dertil kommer, at et massivt flertal af lærerne afviser individuel og lokal løndannelse. Man kan kalde det, hvad man vil, men lærerne har gennemskuet, at systemet er dybt uretfærdigt og skaber splittelse. Der findes naturligvis lokale kredspaver, der gerne ville vokse i egen anseelse ved, at de fik mulighed for at dele løn ud til medlemmerne i samarbejde med arbejdsgiverne efter individuelle skøn. Den mulighed bør nu være udelukket.

Den nye hovedstyrelse får det ikke nemt. Ud over den ubrugelige arbejdstidsaftale og decentral løn, skal hovedstyrelsen også forholde sig til, hvad der yderligere kan gøres for at sikre tilstrækkelige ressourcer til udmøntning af folkeskoleloven. Medlemmernes skepsis, og den stadig skævere ledelses- og arbejdsstil, der præger mange skoler, gør ikke sagen lettere. Vi må håbe, at den nye hovedstyrelse klarer opgaven. Det, tror jeg, den gør, hvis vi bakker den op. Det kan vi gøre helt konkret ved at sammensætte en kongres, der ikke, som vi oplevede det i november 1995, fastholder en grundlæggende positiv holdning til arbejdstidsaftalen på trods af, at flertallet af medlemmerne ved to urafstemninger i 1995 havde forkastet den. Den faglige kurs i DLF skal ændres. Det forudsætter, at vi møder frem på kredsgeneralforsamlingerne og vælger kredsstyrelsesmedlemmer, der vil arbejde for:

- grundlæggende ændringer i arbejdstidsaftalen

- afskaffelse af decentral løn

- demokratisering af skolestyrelsen.

Det 'gamle' hovedstyrelses- og kongresflertal har vist, at man ikke vil ændre faglig kurs trods urafstemningsresultater og utallige medlemstilkendegivelser i Folkeskolen og på medlemsmøder. Derfor bliver de kredsgeneralforsamlinger, der holdes i marts 1996 de vigtigste i mange, mange år. Især i det jyske område er det væsentligt, at styrkeforholdet ændres i overensstemmelse med medlemmernes holdninger.

Jørn Vedel Eriksen

Herning