Go' hva' for no'et

Publiceret

Indtil for nylig vidste jeg ikke, at 'Go' hva' for no'et' er et radioprogram på P3 lørdag morgen, hvor børn selv kommer til orde om et emne, som redaktionen har valgt. Forrige lørdag var det 'Kunst'. Godt, at jeg nåede at høre det, inden det nedlægges per 1. januar 1999. Sendetiden overgår til 'Søndagskvisten', hvor børn også taler, men ikke på egne betingelser og med hinanden. Mere med Frode Muldkjær og andre voksne.

Beslutningen er truffet af radioledelsen på tværs af de programansvarlige, der har kæmpet for at forsvare denne lille oase af børneoffentlighed i et ocean af voksendominerede programmer. Først havde man dog flyttet programmet fra en bedre sendetid til lørdag klokken 8, hvor det ligger samtidig med 'Tegnefilm for dig' på DR 1. Det fik mærkeligt nok det kanonhøje lyttertal til at gå ned, så ledelsen fik et argument for sin børnefjendske beslutning, dikteret af sparehensyn.

Dette luskeri ligner grangiveligt det, som kommunerne laver for at få børnene presset ud af daginstitutionerne i en stadig yngre alder og over i skolen/børnehaveklassen. Forældre, der ønsker at vente med overgangen til skolen, for eksempel ved at springe børnehaveklassen over og i stedet lade barnet blive i børnehaven, bliver presset ved, at man forlanger deres barn undersøgt af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, og kun hvis barnets manglende udvikling taler derfor, kan barnet få lov at blive i daginstitutionen, eller de får at vide, at hvis de venter til 1. klasse, kan de jo ikke være sikre på, at der vil være plads til deres barn i skolefritidsordningen. Når man med sådanne metoder, suppleret med antydninger af, at barnet kan komme bagefter, hvis det først starter i 1. klasse, har fået lokket, presset eller blot vænnet 98 procent af forældrene til, at skolen begynder i fem-seks-års-alderen med børnehaveklassen, er der banet vej for det betagende argument: Når nu de 98 procent allerede går der, hvorfor så ikke tvinge de sidste to procent. Så er vi på 100 procent, og så kan der rigtig undervises. At vi dermed har fået lusket endnu lidt mere tvang igennem, ties der med. Ligeså, at den egentlige bevæggrund er besparelser. En fynsk kulturudvalgsformand kom til at buse ud med det, da en snes forældre påén gang ville vente et år med skolestarten, hvad de altid tidligere frit havde kunnet gøre i den pågældende kommune. Nej, blev der nu sagt, der skal søges! For hvis de venter, kommer det til at koste 600.000 kroner om året. Så de fik nej - undtagen to.

I Hvidovre skal selv børnehaveklassebørn nu 30 timer på skolebænken, og mange andre steder går man op på 25. Samtidig skæres der på deletimer, tolærerordninger med videre. Børn, der mere end nogensinde har brug for voksenkontakt, tvinges tidligere og tidligere fra børnehaven, hvor de deler en voksen med seks-syv andre børn, over i skolen, hvor de må dele hende med 10-20-25 andre børn.

Først nu er forældrene begyndt at gøre modstand mod denne forringelse af børnenes liv - hvorfor? Fordi man har bildt dem ind, at mere og tidligere skolegang er det, der skal til for at gøre deres børn til gode læsere. Dette er der - som jeg har redegjort for i min netop udkomne 'Op Lille Hans - om skolestart og læsning' - ikke belæg for i den internationale forskning; tværtimod viser mange studier, at for tidlig skolestart kan medføre faglige og sociale skadevirkninger. Det bekræfter, hvad lærere og pædagoger har vidst i mange år og har rådgivet forældrene ud fra. Min undersøgelse viser da også, at gennemsnitsalderen i 1. klasse har været stigende fra 1993 til nu. Altså: Mens et stigende antal forældre ønsker at vente med skolegangen, indtil barnet er mere klar, søger politikerne at tvinge udviklingen den modsatte vej.

Erik Sigsgaard er barndomsforsker ved Danmarks Lærerhøjskole i København

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Powered by Labrador CMS