Debat

Arbejdstid - igen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skoledirektørforeningen vil ifølge formand Bjarne Pedersen forny lærernes arbejdstidsaftale. Jamen, det kan vi da godt se på, men hvorfor fremsættes så ikke et seriøst forslag og ikke et forslag, der alene er et udtryk for tidsånden.

Selvfølgelig kan vi da erstatte U-, F- og Ø-tid alene med A-tid.

Men hvad skulle det dog ændre indholdsmæssigt?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Jeg er måske nok lidt naiv, men jeg vil dog tro, at lærerne fortsat skal have arbejdstid til undervisning (A-tid), til forberedelse med mere (A-tid) samt tid til alle øvrige opgaver (A-tid).

Ud over bogstavlegen, hvori består da det epokegørende nye?

Skoledirektørerne kræver også en fleksibel aftale.

Det kan de fleste skoleledere nok tilslutte sig, men hvorfor er det så, at blandt andre Bjarne Pedersens medlemmer forhindrer skolelederne i at benytte den udstrakte fleksibilitet, der allerede i dag er til stede i den nuværende aftale.

Så vidt jeg ved, forlanges der i langt de fleste kommuner en planlægningsperiode på et år, skønt det er muligt at 'gå ned' på for eksempel en måned!

Skoledirektørerne vil gøre det muligt for den enkelte lærer selv at tilrettelægge sit arbejde, samtidig med at man kræver, at det er den enkelte skoleleder, der disponerer over lærerens tid.

Jeg mener, at dette synspunkt indeholder en indre modstrid.

Endelig skal tiden til forberedelse sættes i forhold til elevernes motivation, idet man mener, at det kræver én form for forberedelse, hvis eleverne er umotiverede, og en anden, hvis de altid er velforberedte.

Nu er det så, jeg sidder og grunder over: Hvilken elevgruppe vil mon kræve mest forberedelse?

Jeg kan ikke finde noget svar, men jeg er nået frem til, at det må medføre et helt utroligt administrativt tyranni.

Forberedelse er vel noget, der blandt andet også finder sted forud for undervisningen.

Skolelederne skal altså nu til at vurdere, om der skal afsættes A-tid til umotiverede, rimeligt motiverede eller måske velforberedte elever - nå ja og så alle varianterne - men for nemheds skyld ser vi bort fra denne del af virkeligheden.

Hvis nu en skoleleder har afsat tid til en gruppe umotiverede elever, og de så viser sig at være motiverede ogvelforberedte. Skal skolelederen så med-/modregne i arbejdstiden, eller skal han forlange, at disse elever ikke oftere møder velforberedte, når han nu har planlagt det anderledes?

Og tænk nu, hvis man ikke som forventet modtager de velforberedte elever, der er afsat tid til. Skal man så sen-de eleverne hjem med be-sked om ikke at vise sig, førend de er velforberedte i det omfang, som læreren har fået tid til?

Nuvel, det er nemt at gøre sig lystig på andres bekostning, ligesom det er let at være kritisk over for andres forslag.

Men det er altså forstemmende, hvis vore chefer ikke har andet at byde på, medmindre der er tale om en behagelig joke.

Torben Møller Petersen

kredsformand

Sydfyns Lærerkreds

Forkortet af redaktionen