Forventninger indfriet

Midtvejs er 10. klasse en succes, hvis man skal dømme efter meningerne i 10.c på Borgerskolen i Struer

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En snes fyrfadslys bliver tændt, lyset i loftet slukkes, gardinerne trækkes for. Tre piger træder ind i lokalet. De er klædt i sorte bluser, sort nederdel og sorte sko. Som de står bag katederet ser de på en gang meget alvorlige og meget ivrige ud, som om de er lidt bange for og lidt spændte på det, der skal til at ske.

De finder manuskriptet frem og begynder at fortælle.

- Hekse har været kendt i århundreder. I gamle dage sagde man, at de kunne ødelægge smørret, når det blev kærnet. Når øllet blev dårligt, var årsagen også trolddomskunst. De sidste hekse blev brændt på bålet i 1600-tallet, men i Schweiz blev en pige slået ihjel i 1966, fordi man mente, hun var besat. Man kunne sikre sig mod hekses magt ved at lægge strå over kors eller ved at lægge noget stål, det kunne være en saks eller en nål, under hynden i en stol. Hvis der var tale om en heks, kunne hun ikke sidder der, siger Irene.

Christina tager over efter et par minutter. Hun beretter om en verdensomspændende sammenslutning af hekse, som man kan blive medlem af i dag, og om, hvordan heksenes åndelige leder, den hornede gud, ser ud ifølge overleveringen. Hun kommer også omkring, hvor mange kvinder og mænd der er hekse.

- Det er selvfølgelig flest kvinder, siger hun.

Så er det Charlotte tur. Hun fortæller om heksenes ritualer, om, hvordan hekse gifter sig, og hvordan de bliver skilt. Det sidste foregår ved, at parret går hen til et sted med strømmende vand, fremsiger nogle sætninger og kaster deres ringe i vandet.

Teksten, der bruges ved beskrivelsen af begge ritualer, læses først på engelsk og så på dansk. Når hun ikke taler, har hun hænderne på videoen.

Pigerne viser et par uddrag fra heksefilmen 'Den onde cirkel'.

I det første mødes fire piger i en lysning i en skov for at prøve kræfter med trolddomskunst. De overvældes af deres egne kræfter. I det andet bliver den ene af dem besat af hekseguden Manon. De andre er skræmte over det, der er sket.

Egen mening

Uhyggen breder sig i lokalet, men ikke mere end at pigernes klassekammerater klapper, da foredraget er slut, og deres lærer Bente Jepsen er hurtig parat med en række uddybende spørgsmål.

- Er heksekunst en religion?

- Ja!

- Ligner den satanisme?

- Ja. Heksene tilbad Manon, og de tilbad gudinden, siger Irene.

- Findes der hekse i dag?

- Jeg ved det ikke, siger Christina. Det er nok noget, man vælger at tro på, fordi det er spændende.

Irene:

- Jeg tror på dem, men nogle lægger afstand til den slags.

Spørgsmålene sætter på en gang tingene på plads og påpeger en svaghed ved foredraget. Pigerne er kommet med mange oplysninger, og de har gjort det på en visuel flot måde, men det er først nu, man får et indtryk af, hvad de selv mener.

De tre piger afslutter dagens tre dansktimer, hvor 10.c på Borgerskolen i Struer har fremlagt resultater af arbejdet med emnet 'Gys og gru'.

Forud er gået fire uger, hvor man har læst tekster og set en videofilm om emnet, og hvor eleverne individuelt eller i grupper har beskæftiget sig med et delemne efter eget valg. Dagens fremlæggelse drejede sig om vampyrer, mystiske dyr, satanisme og spøgelser.

Lille frafald

Da klassen havde deres første skoledag i august, mødte der 18 elever op. I dag er der kun 16 til stede. En pige har forladt skolen, fordi hun hellere ville have et job, en anden er blevet hjemme.

Frafaldet er ikke stort. Man har det godt sammen i klassen.

- Den bedste oplevelse, i den tid jeg har gået i 10. klasse, er kammeraterne, siger Kent, og flere af de andre giver ham ret.

- Hytteturen og det at få nye venner har været det bedste for mig, siger Christina.

Noget andet godt er der også kommet ud af de første måneder i 10. klasse. Otte af de unge er kommet tættere på at bestemme, hvilken ungdomsuddannelse de vil ind på, og hvilket job de vil have i fremtiden. I dag er der kun en enkelt i klassen, der føler sig på hel bar bund. Det er Sune.

- Jeg aner ikke, hvad jeg har lyst til at lave. Der er så mange muligheder. Jeg skal vel have en eller anden uddannelse. Det, jeg bedst kunne tænke mig, handler om lyd. Jeg vil gerne arbejde med en mixerpult i forbindelse med musik, siger han.

- Jeg havde ikke ventet, at det var så kedeligt. Det har været en nedtur fra efterskolen, men selvfølgelig har jeg fået noget ud af det. Lidt har jeg da lært, siger han.

Knaldgod ide

Sune står ret alene med sin opfattelse af 10. klasse, men han har mange meningsfæller, når det gælder hans positive holdning til brobygning. I regeringens forslag til ny lov om 10. klasse lægges der op til, at eleverne skal bruge fire uger til at gå på en ungdomsuddannelse.

De fleste synes, det er en knaldgod ide.

- Det er godt, at man kan prøve noget af det, man gerne vil. God ide, siger Kent.

Til gengæld er der ikke udelt begejstring over en anden del af regeringens lovforslag: At halvdelen af undervisningstiden skal bruges på dansk, matematik og engelsk.

- Det er godt nok, som det er nu. Vi lærer allerede en hel del, og der er faktisk ikke tid til det hele, siger Niels.

- Der skal også være plads til kreative fag og sport, tilføjer Charlotte.

Irene har en anden holdning. Hun vil gerne have mere dansk, matematik og engelsk, fordi hun føler, at hun har nogle huller i det faglige.

- Jeg var lige ved at gå ud i den første tid, fordi jeg ikke kunne følge med. Nu er jeg gået over til afgangseksamen. Det har hjulpet. Men det ville være godt med mere undervisning i de fag, siger hun.

Intentionen med en ny lov for 10. klasse er at få de unge til så hurtigt som muligt at vælge en ungdomsuddannelse. De skal helst ikke gå i 10. klasse.

Den intention køber mange i 10.c ikke, og de er heller ikke særlig ivrige efter, at de allerede i 9. klasse skal lægge en uddannelsesplan, sådan som undervisningsministeren foreslår i lovudkastet.

- Det kan blive meget svært at lægge sådan en plan. Mange unge ved ikke, hvad de vil. Så længe de er i tvivl, er det en dårlig ide at presse dem væk fra 10. klasse, siger Thomas N.

- Det er lidt svært at vælge en ungdomsuddannelse hurtigere, siger Rikke. Når man ikke ved, hvad man vil, hvordan kan man så vælge det rigtige?

Jan Kaare er freelancejournalist

Irene

Har 10. klasse svaret til dine forventninger?8

Det ved jeg ikke rigtigt.

Hvad har været den bedste og den værste oplevelse?

Det bedste har været at få nye venner og at have et godt forhold til lærerne. Det værste var, at jeg var lige ved at gå ud.

Hvad med fremtiden?

Jeg ved ikke, hvad jeg vil, men jeg forsøger at finde ud af det.

Har det været anderledes end at gå i 9. klasse?

Ja. Vi har blandt andet været på studietur.

Mere dansk, matematik og engelsk?

Det vil være godt.

Fire ugers brobygning?

Rigtig god ide.

Uddannelsesplan i 9. klasse?

Okay.

Ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse?

Dårlig ide.

Gitte

Har 10. klasse svaret til dine forventninger?

Ja. Helt klart.

Hvad har været den bedste og den værste oplevelse?

Temaugen og liniefagene er fine, og vi lærer meget af det skriftlige. Men det er træls med alle de afleveringer.

Hvad med fremtiden?

Jeg skal først til USA med Rotary. Bagefter vil jeg på HH.

Har det været anderledes end at gå i 9. klasse?

Vi har mange flere lektier.

Mere dansk, matematik og engelsk?

Okay. Det er de vigtigste fag i folkeskolen.

Fire ugers brobygning?

Helt fint, så får vi da et ordentligt indblik i ungdomsuddannelserne.

Uddannelsesplan i 9. klasse?

Tja. Man kan jo skifte mening senere.

Ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse?

Det bliver svært. Man kan jo få lyst til noget andet.

Kim

Har 10. klasse svaret til dine forventninger?

Det er ikke så meget et slap af-år, som nogle siger.

Hvad har været den bedste og den værste oplevelse?

Det bedste har været liniefagene, som man selv kan vælge. Jeg ved ikke, om noget har været værst.

Hvad med fremtiden?

Jeg vil være børnepædagog.

Har det været anderledes end at gå i 9. klasse?

Nej. Kun sværere.

Mere dansk, matematik og engelsk?

Et godt forslag.

Fire ugers brobygning?

Det bør være noget, som man selv kan bestemme.

Uddannelsesplan i 9. klasse?

Nej. Nogle ved ikke, hvad de vil så tidligt.

Ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse?

Tja . . .

Heidi

Har 10. klasse svaret til dine forventninger?

Ikke i starten. Nu er det blevet bedre.

Hvad har været den bedste og den værste oplevelse?

Da alle begyndte at snakke mere sammen. Det var rart. Liniefagene er anderledes, end jeg ventede. Vi skal synge og den slags.

Hvad med fremtiden?

Måske HF.

Har det været anderledes end at gå i 9. klasse?

Ja helt sikkert. I 9. klasse lavede vi ingenting.

Mere dansk, matematik og engelsk?

Det vil være for kedeligt og ensformigt.

Fire ugers brobygning?

Det skal være frivilligt. Ikke alle har lyst.

Uddannelsesplan i 9. klasse?

Nej. Man ved ikke, lige hvad man vil, og det er vel også ens egen sag.

Ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse?

Man skal have tid til at finde ud af, hvad man vil. Derfor nej.

Sune

Har 10. klasse svaret til dine forventninger?

Nej. Det er for kedeligt.

Hvad har været den bedste og den værste oplevelse?

Fritimerne er okay. Resten er noget skidt.

Hvad med fremtiden?

Det ved jeg ikke.

Har det været anderledes end at gå i 9. klasse?

Det er meget kedeligere.

Mere dansk, matematik og engelsk?

Kedsommeligt.

Fire ugers brobygning?

Meget fedt.

Uddannelsesplan i 9. klasse?

Lad folk gøre, som de vil.

Ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse?

Fint med mig.