Vinterkolde vikinger

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvordan holdt vikingerne varmen, når de tog på togt over Nordatlanten uden hverken Gore-tex, fleece eller nylon? Og hvorfor fryser man egentlig, og hvordan regulerer man kropstemperaturen? Dette og meget andet kan man få svar på ved at besøge Vikingeskibshallen i Roskilde, der hele vinteren kører et undervisningsforløb med titlen 'Vikinger i Nordatlanten'. Forløbet kæder vikingernes verden sammen med elevernes hverdag ud fra blandt andet værkstedsundervisning og arkæologiske fund. Få mere at vide ved at ringe til Skoletjenesten på telefon 4630 0253 mellem klokken 13 og 15 på skoledage.