De kom, de lyttede - og de spejlede sig i hinanden. Og de tog hjem med en følelse af, at aktionsprogrammet 'Folkeskolen år 2000' (F-2000) er et anvendeligt arbejdsredskab. Et arbejdsredskab, der kan skabe overblik og sammenhæng i en forandringsproces, der kan opleves som fragmenteret og uoverskuelig.

160 lærere, ledere og forvaltningsansatte mødtes i Rebild i Nordjylland for at gennemføre det første af fem arbejdsseminarer, som Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening netop har afsluttet. Seminarerne har koncentreret sig om to af de otte fokuspunkter i F-2000 - henholdsvis punkt tre om 'Kundskaber og færdigheder' og punkt syv om 'Ledelse - udfordring og ansvar' - og oplægget har tilsyneladende opfyldt et behov. Ansøgningerne er strømmet ind, og de oprindelige rammer er blevet udvidet flere gange. Alligevel er omkring 200 ansøgere blevet afvist, og arrangørerne overvejer derfor at afholde et par opsamlingsseminarer i begyndelsen af det nye år.

De fem seminarer er den første konkrete håndsrækning fra de tre organisationer bag F-2000. En håndsrækning, der trækker programmet ned i øjenhøjde - via konkrete eksempler fra dagligdagen i skoler og forvaltninger. Seminarerne har lagt op til at få praktikerne på podiet - og supplere med erfaringsudveksling i grupper - og det koncept har trukket folk af huse.

På Rebild-seminaret var det praktikere fra Silkeborg Kommune, der lagde op til erfaringsudveksling om fokuspunkt tre, 'Ledelse - udfordring og ansvar'. En viceskoledirektør, en skoleleder og en lærer beskrev, hvordan de - med hver deres udgangspunkt - har arbejdet konkret med netop det punkt. Lærerrepræsentanten, Bente Gehlert fra Balleskolen i Silkeborg Kommune, høstede stort bifald for et engageret indlæg, der handlede om behovet for at udvise mod både som lærer og som leder. Mod til at fastholde dannelsen som skolens kerneydelse, mod til at stå fast på krav over for elever, der vil underholdes, og over for forældre, der synes, det er synd, hvis deres børn skal tvinges til noget som helst.

- Måske bliver det den allervigtigste opgave for folkeskolens ledere frem mod år 2000: At støtte læreren og gruppen af lærere i at turde udvise det mod - i ord som i handling, sagde Bente Gehlert.

Læhegn og vindmøller

Under erfaringsudvekslingen blev hjemmefronterne beskrevet - og deltagerne fik et billede af, hvor forskelligt det står til med F-2000 ude i kommunerne. I nogle kommuner arbejder skoleledere og forvaltning tæt sammen - om målsætninger og prioritering af de otte fokuspunkter - mens andre kommuner lader den enkelte skole finde sin egen vej. Ude på skolerne findes der lærere, der oplever F-2000 som endnu et krav og som en kritik af deres hidtidige indsats, og der findes lærere, der ser programmet som et nyttigt og nødvendigt arbejdsredskab. Eller - som en deltager i Rebild-seminaret udtrykte det: 'Når vinden blæser, er der nogle, der bygger læhegn, og andre, der bygger vindmøller. På min skole er der en del, der bygger læhegn. De orker ikke at interessere sig for F-2000 med alle dets krav om målsætninger og evaluering og dokumentation.'

Spændingsfelterne eksisterer - både i forholdet mellem skoler og forvaltninger og internt på skolerne - men det er ikke kun negativt. Tværtimod er uenighed og frustration ofte forløberen for de mest kreative løsninger, mente en skoleleder, der har oplevet en del lærermodstand. Det er på sin vis forståeligt, at F-2000 opleves som endnu et krav oven i alle de andre, men det ændrer sig, når man får hul på programmet, lød meldingen. De deltagere, der var nået længst i processen, havde konstateret, at de allerede er nået langt på mange af fokuspunkternes områder, og det havde været meget opmuntrende.

En lurende frustration

Deltagerne var meget enige om, at prioritering af fokuspunkterne er uhyre vigtig. Man skal ikke - hverken som kommune eller som skole - kaste sig over samtlige otte fokuspunkter påén gang. Arrangørerne af de fem seminarer understregede da også gang på gang, at det handler om at vælge nogle lokale indsatsområder. Det handler også om at se F-2000 som en proces, der skal sættes i gang - og være godt i gang i år 2000. Men ikke som en proces, der skal have et bestemt forløb eller skal være afsluttet til en bestemt tid.

Men for hvis skyld gør vi alt det her? Er det for elevernes, for vores egen - eller er det udelukkende for at lukke munden på vores kritikere? De spørgsmål dukkede op nogle gange i løbet af Rebild-seminaret både i plenum og i gruppesammenhæng. Under spørgsmålet lurede frustrationen over at skulle bevise sit eget værd - ikke over for forældrene, for de er generelt meget tilfredse med deres børns skole - men over for medier og politikere. Men hos mange overskygges frustrationen af den glæde, det har været at se sig selv i det spejl, der hedder F-2000.

Anne Grete Nielsen er freelancejournalist