Alle lærere skal have strejkeret

Lærernes Centralorganisation har vundet en klar sejr over den danske regering

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den danske regering bør sikre, at alle lærere, uanset om de kaldes tjenestemænd eller ej, har strejkeret. Så klar besked får regeringen af FN's organisation for lønmodtageres rettigheder ILO, der har afgjort en klage fra Danmarks Lærerforening.

- Man kan altså ikke, som regeringen har gjort det, skævvride principperne om strejkeret. Det at være tjenestemand er ikke i sig selv nok til, at man ikke er omfattet af retten til at strejke, siger formanden for DLF, Anni Herfort, som føler, at dommen stiller Danmarks Lærerforening endnu stærkere forud for forårets overenskomstforhandlinger.

ILO-dommen konstaterer nemlig, at strejkeretten er en af lønmodtagernes helt fundamentale rettigheder, og at den ville blive meningsløs, hvis man tillod en for bred definition af 'offentlig tjeneste'. Det betyder, at regeringen heller ikke vil kunne gennemtvinge et lovindgreb i en eventuel konflikt på folkeskoleområdet med henvisning til, at lærerne udøver 'offentlig tjeneste'. ILO minder regeringen om, at forbud mod strejke for personer i offentlig tjeneste handler om 'tjenestemænd, som udøver beføjelser i statens navn' eller 'samfundsvigtige tjenester i dettes egentlige betydning'. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråds (FTF) jurist på området, Peter Vesterbæk, læser afgørelsen sådan, at tjenestemænd ved eksempelvis politi, forsvar og domstole samt tjenestemænd i livsvigtige funktioner i sundhedsvæsenet ikke kan strejke, mens altså lærere og for eksempel tjenestemandsansatte postbude og DSB-folk har samme ret til at strejke som ikke-tjenestemænd.

Bod på 100.000 kroner

Danmarks Lærerforening har sammen med Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd klaget over en afgørelse fra Den Kommunale Tjenestemandsret fra januar 1997. Tjenestemandsretten idømte Lærernes Centralorganisation (LC) en bod på 100.000 kroner for at have varslet kollektive kampskridt blandt tjenestemænd i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 1995. LC varslede dengang strejke for de overenskomstsansatte lærere og blokade for alle foreningens medlemmer af nye lærerstillinger, det vil sige, at heller ikke tjenestemænd kunne påtage sig overenskomstansættelser under strejken og blokaden. Strejke og blokade blev aldrig til noget, men Kommunernes Landsforening og Frederiksberg Kommune indklagede henholdsvis LC og FTF for tjenestemandsretten, som for første gang nogensinde idømte en tjenestemandsorganisation bod for organisationsansvar.

Det var altså i strid med FN's konventioner om lønmodtageres rettigheder, lyder ILO's dom. Med en dom om at lærere har samme strejkeret som andre faggrupper, kommer Danmark i øvrigt i selskab med tre andre lande, Tyskland, Peru og Sydkorea. ILO anmoder den danske regering om at sikre, at alle lærere har strejkeret, og beder desuden om at få besked om de fremskridt, regeringen gør i den forbindelse.

Forhandlingsdirektør i Finansministeriet Finn Hoffmann oplyser, at ministeriet endnu ikke har taget stilling til, hvilke konsekvenser dommen vil få, hverken når det gælder tjenestemandsloven, eller når det gælder den konkrete afgørelse fra Den kommunale Tjenestemandsret.

Lærernes forhandlingsmodpart ved de kommende overenskomstforhandlinger, formanden for løn- og personaleudvalget i Kommunernes Landsforening Ole Andersen, Socialdemokratiet, havde ikke nået at læse dommen, da Folkeskolen talte med ham:

- Det bryder jo fundamentalt med det danske tjenestemandsbegreb, som vi har været enige om. Det bliver vi nødt til at studere nærmere, siger han og tilføjer, at tjenestemandsgruppen i hvert fald i kommunerne er på vej ud.

Men i Danmarks Lærerforening har man fortsat over 36.000 tjenestemænd. Den dom, Danmarks Lærerforening klagede over, handlede udelukkende om, hvorvidt disse lærere kunne pålægges ikke at søge nye lærerstillinger i en strejkeperiode, ikke om arbejdsnedlæggelser. Men ILO går i sin afgørelse langt videre og anskuer sagen som et spørgsmål om lærernes ret til at strejke. ILO lader sig ikke anfægte af arbejdsgiverargumentet om, at en del lærere selv har valgt at være tjenestemænd for at opnå tryghed i ansættelsen, selv om de vidste, at de så ikke måtte strejke.