Debat

Vagn Madsen på kattepoter

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som stærkt aldrende pensionist er det utilstedeligt af undertegnede at blande mig i viceinspektør Vagn Madsens årelange temperamentsfulde opgør med skolelove og folkeskole og de kummerlige undervisningsresultater, han har formået at tilkende dem. Dog synes der på det allerseneste at tegne sig et lille lyspunkt for Vagn Madsen selv, idet han synes at have forladt det af ham så hyppigt praktiserede kancellisprog, som jeg har truffet hos den tyske digter Hoffmanns filosofiske hankat Murr, som Hoffmann har forlenet med både knarvornhed og dømmetendenser. Det er nok klogt af Vagn Madsen at distancere sig fra bemeldte kats vidtløftige kattejammer. Selvom det måske ikke bliver til 'Kattesølv, som Cæsars Tale' (C. Hauch), vil en debat på kattepoter dog være et smukt fremskridt!

Poul Andreasen

Lynæs

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Powered by Labrador CMS