Skolebøger før og nu

Årene op til 1974 var gode, siger forlægger. Så blev det træls

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bogmessen i Forum har også i år en særlig afdeling med undervisningsmidler. Godt 30 stande i alt, der er proppet til bristepunktet med materialer.

Den interesserede vil gå rundt og sikkert blive tung i hovedet. Det er ikke nemt at få et overblik, hverken i Forum eller udenfor. På det danske marked udbydes der således i øjeblikket 22.000 forskellige undervisningsmaterialer til salg. Yes, 22.000.

Men så kan man da prøve sig med et historisk overblik. Egon Schmidt, direktør for Gyldendal Lærebøger, formand for Brancheforeningen for Undervisningsmidler og folkeskolelærer indtil 1958, deler skolebogens nyere historie ind i to faser set med forlæggerøjne.

De gode år 1958-1974

Skoleloven af 1958 udvidede skolepligten til ni år, men loven - og det var mere afgørende - satte også gang i en indholdsmæssig revolutionering af lærebøgerne.

- Skolebøgerne blev systematisk usystematiske, ikke mindst fordi forfatterne tillod sig at fortolke læseplanerne. Borte var remserne og de mange fags strenge opbygning, siger Egon Schmidt.

- Subjektiviteten blev en dyd. 'Den lille røde for skoleelever', seksualbøger, marxistiske bøger så dagens lys. Aktuelle blev bøgerne også. Det var forbi med den uendelige række af uændrede genoptryk.

- For det var jo også sådan, at man havde råd til at købe skolebøger. Oplagene steg og steg, elevtallet steg - det var gyldne tider for forlagene.

De trælse år 1974-1995

Den 13. oktober 1974 kommenterede undervisningsdirektør i Undervisningsministeriet Asger Baunsbak-Jensen tingenes alarmerende tilstand på forsiden af Berlingske Tidende under overskrifterne 'Beskyt skolerne mod marxistisk tyranni' og 'Allerede i børnehaverne voldføres børn af pædagoger'.

- Indoktrineringsdebatten var indledt - og blev fortsat af folk som Erhard Jakobsen til ubodelig skade for undervisningsmidlerne, erindrer Egon Schmidt.

- Samtidig fik vi oliekrise, vi blev fattigere, børnetallet dalede, oplagsstørrelserne på vores bøger faldt, priserne steg, den grafiske udvikling tog fart, farverne kom ind i bøgerne, de blev endnu dyrere - det var skruen uden ende.

- Men værst af alt var, at forlagene og forfatterne pålagede sig selv en vis grad af selvcensur på grund af indoktrineringsdebatten. Subjektiviteten forsvandt og blev afløst af objektivitet. Det var måske klogt at satse på det ukontroversielle, tænkte man.

Bogen får glorværdig fremtid

Men det vil blive anderledes i fremtiden, forventer Egon Schmidt. I de kommende år vil informationsteknologi dundre frem med en uimodståelig kraft og feje mangt og meget til side.

- De nye undervisningsmidler vil blive mere usystematiske i klassisk forstand. Indlæringsforløbene bliver præget af tematik mere end af traditionelt fagrelaterede systemer.

- Informationssøgning via Internettet i usystematisk orden vil bringe subjektiviteten i højsædet, og undervisningsdifferentieringen vil blive drevet ud i det ekstreme, hvor hver enkelt elev følger sin helt egen undervisningsplan.

Pluralisme, globalisering og mange andre slagord kan man bruge om fremtidens undervisningsmidler, men uanset slagordene er bogen ikke død, hævder Egon Schmidt.

- Bogen vil få en glorværdig fremtid. Ingen nye teknologiske fremskridt har til dato skadet bogen. Tværtimod har det vist sig, at bogen har egenskaber, som ingen andre medier har.

- Den kan skabe overblik, systematisering, struktur, virke som ledemedium, samle og organisere alle de impulser af grafisk, pædagogisk, indholdsmæssig og strukturel karakter, som de andre medier tilbyder.

- På godt og ondt er de nye medier nemlig skabt til kaos, mens bogen skaber orden, og det er trods alt rart med noget, som principielt søger at bringe orden i det, der i bund og grund må blive lidt kaotisk: de moderne læreprocesser.

På Bogmessen i Forum kan man se eksempler på de nyeste nye undervisningsmidler. Kan man ikke komme der, kan man gå på Internettet i stedet for. Dér er samtlige de 22.000 undervisningsmaterialer, der i øjeblikket er på markedet til grundskolen og ungdomsuddannelserne, beskrevet. Adressen er www.fui.dk (se mere herom i Folkeskolen nummer 35, side 30).jvo

Databasen blev lagt ind på Nettet for få uger siden af Fonden Undervisnings Information (FUI). FUI er oprettet af forlagsbranchen

Bogen vil få en glorværdig fremtid. Ingen nye teknologiske fremskridt har til dato skadet bogen, soger forlagsdirektør og formand for Brancheforeningen for Undervisningsmidler Egon Schmidt

Men værst af alt var, at forlagene og forfatterne pålagde sig selv en vis grad af selvcensur på grund af indoktrineringsdebatten