Debat

Fortsættelse følger

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Godt nok er Folkeskolen ikke en lægeroman, men det er alligevel godt at læse bladet hver uge. Det gælder blandt andet debatten om den kommende overenskomst og eventuelle holdninger til ny løn. Stig Petersen, Kokkedal, savner hovedstyrelsesmedlemmernes holdning til dette emne.

I nummer 39 gav jeg udtryk for, at arbejdsgivernes forslag til ny løn er ren kollisionskurs. Selv om der ikke ligger et decideret forslag, er de udmeldinger og forventninger, vi har hørt fra arbejdsgiverside, ikke brugbare i folkeskolen. Jeg skal ikke gentage argumenterne.

Den kommende tid skal vise, om vi har grænserne samme sted. Imens skal vi arbejde videre med udvikling af et lønsystem, der tilgodeser foreningens lønpolitik, som den er beskrevet i den røde medlemsdebatpjece om overenskomstforhandlingerne. Side seks står der, at 'lønformerne skal passe til folkeskolens kultur og struktur, så de blandt andet kan understøtte mulighederne for et godt arbejdsklima og arbejdstilfredsheden'.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

I lægeromaner ender historien som regel lykkeligt. Måske er der risiko for, at vores overenskomsthistorie ender med skilsmisse. I virkelighedens verden kan det jo være begyndelsen til noget nyt. Vi skal ikke give køb på idealerne blot for husfredens skyld. Fortsættelse følger i kommende numre.

Astrid Schjødt Pedersen

medlem af DLF's hovedstyrelse

Powered by Labrador CMS