Niels Christian Sauer har da ganske ret i, at det er urimeligt at kræve mere undervisning af lærerne. Det har kongressen da også vendt sig imod. Når jeg mener, at kravet om, at lærerne skal yde mere undervisning, vil betyde ringere arbejde, er det et forsøg på at forklare arbejdsgiverne, at de opnår det modsatte af deres andet overordnede mål, nemlig højere kvalitet.

Derimod har Sauer fortsat ikke ret i, at den 'københavnske undervisermodel' betyder, at jo mere du underviser, jo mindre får du i løn. Hans skemaeksempel i Folkeskolen nummer 45 er ikke ekstremt, men bestemt heller ikke standarden. To tredjedele af alle lærere er klasselærere. Da disse i vores nuværende, allereder gennemførte model får et tillæg på 289 kroner per måned, er på forhånd to tredjedele af de københavnske lærere og børnehaveklasseledere sikret, hvad der svarer til et løntrin. Som jeg tidligere har beskrevet, har vi derudover en række tillæg til undervisere, som betyder, at hovedparten af kollegerne tilgodeses med decentrale lønmidler.

Det er denne opbygning, vi forestiller os kan overføres til ny løn.

Beløbenes størrelse skal justeres, så der opnås en bedre balance, og dertil kommer, at vi skal arbejde på tillæg til de lærere, der underviser mest. Vi har rejst krav om tillæg til alle lærere, der læser mere end 22 timer/uge, og fra arbejdsgiverside er der forståelse for kravet. Da et undervisertillæg er meget dyrt at gennemføre, har vi ikke kunnet realisere det med de beskedne midler i den decentrale løn. Men med nye lønformer ville et egentligt undervisertillæg kunne gennemføres.

Undervisningen i klasserne skal ikke være lavstatus. Men Sauer lukker øjnene for, at der er en lang række opgaver, der ligeledes skal løses i skolen. Disse kræver særlige forudsætninger, betyder mere ansvar og skal derfor også tilgodeses lønmæssigt.

Jeg deler ikke Sauers synspunkt om, at underviseren tilnærmelsesvis er hellig, og at alle andre nærmest er at betragte som snyltere. Incitamentstrukturen, som Sauer kalder det, skal derfor tilgodese både undervisningen og de uundværlige, særlige funktioner. Det er den balance, vi vil stræbe efter, så de nye lønformer kan spille en positiv rolle og på længere sigt sikre lærerne mest muligt i løn. Jeg er helt sikker på, at vi ikke får tak fra medlemmerne, hvis vi lønmæssigt bliver hægtet af. For børnehaveklasselederne for eksempel vil det være en mulighed, hvis pædagogerne går over på ny løn.

Jan Trojaborg

formand for

Københavns Lærerforening og medlem af hovedstyrelsen

Redaktionen betragter debatten mellem Jan Trojaborg og Niels Christian Sauer som afsluttet.