Kollektiv protest kan koste jobbet

Finansministeren på vej med strammere tjenestemandslov

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De offentlige arbejdsgivere kan fyre aktionerende postbude og tjenestemænd ifølge et lovudkast, som Finansministeriet står for.

I dag kan medvirken i overenskomststridige arbejdskonflikter højst koste en skærpet bod. I fremtiden skal den enkelte deltager i kollektive aktioner, der ignorerer et pålæg fra tjenestemandsretten, kunne underkastes en individuel disciplinærforfølgning, som kan føre til afskedigelse.

De nye regler vil også gælde verserende sager.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) protesterer mod, at der åbnes mulighed for at straffe forskelligt for den samme forseelse.

Rådet anbefaler, at så gennemgribende ændringer af tjenestemandsloven først underkastes en grundig forberedelse i et udvalg.

- Der er ubalance mellem rettigheder og pligter. En af priserne for de særlige vilkår for tjenestemænd er, at de ikke har konfliktret, siger sekretær Ole Prasz, FTF. Han vælger at betragte lovudkastet som et udspil til forhandlinger med organisationerne.

Finansminister Mogens Lykketofts ønske om fleksibilisering eller modernisering af løn- og arbejdsvilkår giver sig også udslag i, at åremålsansatte tjenestemænd kan afskediges i utide alene på grund af uegnethed eller organisationsændring.

Denne ansættelsesform er steget kraftigt siden 1986, fordi der ofte er knyttet et attraktivt tillæg til stillingen. I folkeskolen vedrører det tjenestemænd i 'den lukkede gruppe' fra før 1993, da kommunerne overtog retten til at fastsætte løn- og ansættelsesvilkår.

Formanden for DLF's faglige udvalg Stig Andersen betegner lovudkastet som et angreb på hele tjenestemandssystemet. Det vil være lovgivning med tilbagevirkende kraft at forringe vilkårene for nuværende åremålsansatte.

Der åbnes mulighed for, at den enkelte tjenestemand kan aftale ansættelsesvilkår alene uden om sin organisation.

Videre mister man retten til uændret løn og pension, når man frivilligt søger en lavere placeret stilling. Det forringer muligheden for en smidig personalepolitik med henblik på at bevare folk på arbejdsmarkedet, anfører Stig Andersen.

Endelig vender han sig imod udkastet til en vidtgående stramning i det arbejdsretlige system, hvor tilsidesættelse af det første pålæg kan føre til en individuel, hård sanktion.

-Claus Djørup er journalist på Fagpressen, Christiansborg