10. klasse strammes op

Minister udsender lovforslag, der blandt andet gør brobygning obligatorisk i folkeskolen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ifremtidens 10. klasse bruges halvdelen af undervisningstiden på fagene dansk, matematik og engelsk, og der bliver fire ugers tvunget brobygningsforløb på en ungdomsuddannelse. Det er slut med alternative 10.-klasser, i hvert fald i folkeskolen. På de frie grundskoler, efterskoler og husholdningsskoler kan man enten vælge at følge samme model, dog behøver man ikke leve op til kravet om brobygning, eller man kan vælge at tilbyde noget helt andet - så hedder det bare ikke 10. klasse, men 'undervisning på 10. klassetrin'.

Det er essensen af det lovforslag om de omdiskuterede 10.-klasser, som undervisningsminister Margrethe Vestager netop har sendt til høring.

Hun lægger ikke skjul på, at lovforslaget er en følge af regeringens overordnede mål om at få eleverne til så hurtigt som muligt at vælge sig en ungdomsuddannelse - de skulle altså helst slet ikke gå i 10. klasse. Den nye 10.-klasse-model er strammet gevaldigt op og retter sig hele tiden frem mod elevens valg af ungdomsuddannelse. Allerede i 9. klasse skal eleverne som led i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering have lagt en uddannelsesplan for deres egen fremtid. Det er den, de følger, når de vælger blandt de skolefag, de skal fylde den anden halvdel af 10. klasse med, og det er den, der er udgangspunkt, når de skal i brobygningsforløb på en ungdomsuddannelse. I 10. klasse skal de så igen udfærdige en uddannelsesplan, og projektopgaven erstattes af en obligatorisk, selvvalgt opgave.

De svage bliver tabere

I Danmarks Lærerforening er man naturligvis tilfreds med, at 10.-klasserne bliver i folkeskolen, og formanden for pædagogisk udvalg Jørgen Stampe er meget enig i, at 10. klasse dels skal være et sted for personlig udvikling, dels skal have et fagligt højt ambitionsniveau. Men han siger dog:

- De unge har en god intuition for, hvornår de er klar til at gå videre i uddannelsessystemet. Den intuition tror jeg ikke, man skal undervurdere. Om man er klar til at vælge uddannelse efter 9. klasse, afhænger ikke kun af, om man er fagligt 'tør bag ørerne', men også af, om man er personligt 'tør bag ørerne'. Jørgen Stampe er også bekymret for, hvad der skal blive af de svageste elever. Efter 9. klasse vil de fremover blive tvunget til at vælge mellem en ungdomsuddannelse og en 10. klasse med 14 timers dansk, matematik og engelsk:

- Vi risikerer, at de fravælger begge dele, fordi de simpelthen er trætte af bøger!

Foruden de obligatoriske 14 timer skal eleverne tilbydes yderligere dansk, engelsk og matematik, mulighed for at fortsætte enten tysk eller fransk samt fagene fysik/kemi, idræt, samfundsfag og kristendom/religion. På de private skoler vil den frivillige del af 10. klasse afhænge af den enkelte skoles kultur og tilbud.

I lovforslaget tages det for givet, at de unge har et behov for miljøskift efter 9. klasse - har de ikke besluttet sig for en ungdomsuddannelse, bør 10. klasse altså ikke ligge på den folkeskole, hvor de har tilbragt de øvrige skoleår. Regeringen støtter de såkaldte 10.-klasse-centre i kommunerne og 10.-klasser, der fysisk er beliggende på en ungdomsuddannelse eller ungdomsskole. Og med det nye lovforslag lukkes endnu et par skoleformer ind i varmen, også husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og ungdomsskoler kan tilbyde de nye 10.-klasse-afgangsprøver, hvis de lever op til de obligatoriske regler - muligheden for at etablere 10. klasse er på en måde i licitation i lokalområdet. Ved at lægge finansieringen af samtlige 10.-klasse-former over på kommunerne, hindrer man, at kommunerne kan spekulere i at sende elever på efterskoler med statstilskud. De kommunale ekstraudgifter vil ifølge lovforslaget blive reguleret over bloktilskuddene.

Lovforslaget er sendt til høring i de berørte kredse i sidste uge, og i DLF undrer man sig over, at det absolut skulle ud nu, mens man har travlt med det store samarbejdsprojekt mellem foreningen, ministeriet og Kommunernes Landsforening om 'Folkeskolen år 2000', og umiddelbart før en planlagt reform af ungdomsuddannelserne. I ministeriet foreslår man, at loven 'træder i kraft så sent som muligt' for at undgå, at det påvirker 'F-2000'-arbejdet.