Syvogtres kilometer er det absolut længste, man kan bo fra et seminarium eller en skole, hvor man kan tage en videregående uddannelse. Det skyldes, at der findes knap 200 uddannelsesinstitutioner over det ganske land.

Sådan vil det også være fremover. Men uddannelserne skal knyttes tættere sammen for at styrke det faglige miljø blandt lærerne på de enkelte institutioner. Det skal gøre det mere attraktivt for de unge at søge ind på de institutioner, der ligger uden for de fire store uddannelsesbyer, København, Århus, Aalborg og Odense.

Det fremgår af den redegørelse for den fremtidige struktur for de videregående uddannelser, som undervisningsminister Margrethe Vestager og forskningsminister Jan Trøjborg netop har fremlagt for Folketinget. De to ministre mener, at udviklingen inden for informations- og kommunikationsteknologien vil bløde op for de geografiske afstande. Derfor vil uddannelserne kunne blive i de bygninger, hvor de holder til i dag, hedder det i redegørelsen.

- Det er ikke realistisk, at vi skal til at rive mursten ned for at bygge dem op et andet sted, siger rektor Poul Kjær fra Hjørring Seminarium.

Redegørelsen lægger ikke op til, at uddannelserne tvinges sammen på kryds og tværs af alle fag, blot fordi de ligger i det samme geografiske område. Det er heller ikke længere et formål i sig selv, at uddannelsesinstitutioner skal fusionere. Men det er et krav, at beslægtede uddannelser lærer at arbejde bedre sammen.

Det kræver ro

Esbjerg og Ribe er brugt som eksempler. Her kunne pædagogseminariet, den sociale højskole, terapeutskolerne, Lærerhøjskolens afdeling og Ribe Statsseminarium finde sammen i et såkaldt Center for Videregående Uddannelse, CVU.

Rektorerne mødes en gang om måneden dels for at orientere hinanden om, hvad de hver især har af planer, dels for at drøfte fælles initiativer på uddannelsesområdet. Der er ikke tale om et så formelt samarbejde, som de to ministre lægger op til. Men det kan det med fordel udvikles til, mener rektor Tyge Skovgaard Christensen fra Ribe Statsseminarium.

- Det kræver dog, at vi får ro til det. I de senere år er både lærernes og pædagogernes uddannelser lavet om. Det har vi brugt meget energi på, siger Tyge Skovgaard Christensen, der mener, at det er oplagt, at han finder sammen med pædagogseminariet om at udvikle kurser, som er relevante for både lærere og pædagoger.

Margrethe Vestager og Jan Trøjborg kalder det en styrke, at en uddannelse som lærernes er rettet mod en bestemt profession. Men det er en svaghed, at de enkelte fag ofte kun dækkes af en enkelt lærer eller to. Det gør det svært for lærerne at danne faglige miljøer, hvor de kan udvikle undervisningen på baggrund af deres fælles erfaringer. Derfor udelukker et lokalt samarbejde ikke Ribe Statsseminarium fra, at de også kunne indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med andre lærerseminarier for eksempel om at udvikle et fag som tysk.

Tættere på forskerne

En reform af uddannelsesstrukturen kan også skabe bedre forbindelser mellem de lange, mellemlange og korte uddannelser. Derfor skal der være faste procedurer for, hvordan man kan bruge én uddannelse til at afkorte den næste, så man ikke behøver uddanne sig dobbelt, hvis man ønsker at læse videre.

Uddannelsesinstitutionerne rundt om i landet skal også i højere grad kunne følge med i forskningen på universiteterne. I dag er der fare for, at forskningen foregår isoleret fra de enkelte institutioner.

Universiteterne skal måske påtage sig et større ansvar for efteruddannelsen af lærerne på institutionerne. Man kan også forestille sig, at et CVU går sammen med et universitet for at udvikle nye lærebøger eller forløb for undervisningen.

De to ministre har endnu ikke et bud på, hvordan seminarierne skal arbejde sammen med Danmarks Lærerhøjskole. De vil først høre, hvad der kommer ud af det arbejde, der blev sat i værk efter evalueringen af Lærerhøjskolen (omtalt i Folkeskolen nummer 36/1998). Her er målet netop at finde ud af, hvilken rolle Lærerhøjskolen skal spille fremover på det pædagogiske område.

Redegørelsen om den fremtidige struktur for de videregående uddannelser kommer til debat i Folketinget efter nytår.

Henrik Stanek er freelancejournalist