Udvalget har lagt vægt på, at De har været udsat for psykiske belastninger, der ligger ud over, hvad der kan påregnes som lærer.

Med disse ord fik lærer Birte Jacobsen for nylig medhold i, at hun var udsat for en arbejdsskade, da en forældregruppe i august 1997 etablerede en vagtordning, hvor de på skift overvågede samtlige timer, hun havde i sin 1. klasse på Jersie Skole i Solrød. Overvågningen stod på i en måned. Så kunne Birte Jacobsen ikke klare presset længere og sygemeldte sig.

'Der er desuden god sammenhæng mellem udviklingen af et posttraumatisk stress-syndrom, som De lider af, og den psykiske belastning, De har været udsat for', skriver Erhvervssygdomsudvalget, der har behandlet sagen.

- Så er der da lidt retfærdighed til, siger Birte Jacobsen.

- Selvfølgelig betyder det noget for mig at få anerkendt min sag som en arbejdsskade. Det kan også få betydning for andre lærere. Det viser, at der må være nogle grænser for, hvad man skal finde sig i.

- Men jeg har hele tiden ment, at jeg har været udsat for en arbejdsskade, og jeg har været overbevist om, at det da måtte ende sådan. Andet ville ikke have været rimeligt.

- Jeg håber, at min sag kan være med til, at lærere ikke bider sådanne problemer i sig, men at de taler om dem.

Birte Jacobsen er blevet fyret af Solrød Kommune per 31. oktober i år. Hun går stadig til psykiater.

- Jeg har mistet tilliden. Jeg vil ikke kunne arbejde på en skole igen efter dette. Men jeg har det ikke godt med at være blevet fyret og gå herhjemme. Jeg er rastløs, siger Birte Jacobsen.

Spørgsmålet om eventuel erstatning bliver først afgjort senere.

- Det er ufattelig lang tid, man skal vente i sådan en sag. Jeg ville gerne have den ud af hovedet, og det sker ikke, så længe sagen stadig kører med erstatningsspørgsmål og pension, siger Birte Jacobsen.

Lang sagsgang

- Det er retfærdigt og rimeligt, at denne sag er blevet anerkendt, siger socialrådgiver Jørgen Bruun Christensen fra Danmarks Lærerforening.

Sagen har været vidt omkring.

I første omgang afviser Arbejdsskadestyrelsen, hvorefter DLF anker den til Det Sociale Ankenævn, der sender den tilbage til Arbejdsskadestyrelsen for at få flere oplysninger. Så ryger den til Erhvervssygdomsudvalget, som behandler lidelser, der er opstået over længere tid end fem dage.

Undervejs har Arbejdstilsynets afdeling i Roskilde også været inde. De udsteder et påbud om, at skolen skal tilrettelægge arbejdet sådan, at unødige, sundhedsskadelige, psykiske belastninger bliver undgået. Herunder at forældre ikke overvåger timer uden først at have fået skolens accept.

Borgmesteren i Solrød mener ikke, at Arbejdstilsynet skal blande sig, og kommunen anker derfor påbudet til Direktoratet for Arbejdstilsynet.

Direktoratet behandler klagen og kommer med det klare svar, at det var fuldt berettiget, at Arbejdstilsynets afdeling i Roskilde gik ind med et påbud. Direktoratet for Arbejdstilsynet peger også på flere muligheder, som skolens ledelse kunne have brugt for at løse konflikten. Direktoratet betragter sagen som en principsag om mobning og chikane.

Jørgen Bruun Christensen fortæller, at det altid er svært at få anerkendt psykiske arbejdsskader. Især når skaden er sket over længere tid.

- Mig bekendt er der kun ét fortilfælde, der handler om en politibetjent, der var udsat for grov chikane og fik brændt sit hus af. Tidligere har det heddet sig, at der skulle vold eller trusler til, før en skade blev anerkendt som en arbejdsskade. Men her er der tale om psykisk vold - om grov chikane og forfølgelse.

En principiel sag

Formand for DLF's organisationsudvalg, Karsten Holst, kalder afgørelsen for en principiel sag, hvor foreningen har fået ret i sine synspunkter.

- Det er arbejdsgiverens ansvar, at medarbejderne har et godt og trygt arbejdsmiljø, siger han.

- Det synspunkt fik vi opbakning til i afgørelsen fra Direktoratet for Arbejdstilsynet, men nu har også Arbejdsskadestyrelsen sagt, at der er sket en arbejdsskade, og at de i deres afgørelse har lagt vægt på Arbejdstilsynets påbud.

- Vi må nu overveje, om vi fremover skal sige til vores medlemmer, at det vil være en god ide at gå til Arbejdstilsynet i sådanne sager, siger Karsten Holst.

Han fortæller, at der efterhånden er mange sager, hvor lærere føler sig under pres i samarbejdet med forældre.

- Udgangspunktet er, at der er et samarbejde med forældrene, og det vil vi selvfølgelig være med til at sikre. Men ansvaret for dét, der foregår på skolen, er lærerens, og vi vil også sikre lærernes arbejdsmiljø. Det må ske ved at sætte nogle grænser.

Han henviser til en kongresvedtagelse fra 1997, der handler om lærernes liv, ære og velfærd, samt til DLF's arbejde om, hvordan man forholder sig til klager fra forældre.

Med hensyn til den konkrete sag fra Jersie Skole siger Karsten Holst, at man selvfølgelig kan have en frygt for, at grænsen for, at en sag bliver anerkendt, nu er sat så højt, at den psykiske belastning skal være på niveau med det, læreren her var udsat for. Men sådan opfatter han det ikke.

- Det er Arbejdsskadestyrelsens holdning, at der her er tale om en arbejdsskade, og dermed mener jeg, at det er problemfeltet, der er blevet anerkendt.

Ingen kommentarer

Borgmester i Solrød Kommune, Mogens Baltzer, Venstre, har ingen kommentarer til afgørelsen i sagen.

- Det er nyt for mig, at der ligger en afgørelse, siger han.

-Hvordan vil du reagere, hvis der skulle opstå en lignende situation i fremtiden?

- Jeg er overbevist om, at vi aldrig vil komme til at se en lignende sag. Det er en meget ulykkelig sag, der har berørt alle.

-Hvad vil du gøre for, at en lignende situation ikke opstår igen?

- Jeg vil ikke gøre noget specielt. Jeg er overbevist om, at alle skoleledere er opmærksomme på, at den slags situationer skal undgås, og det er ude på den enkelte arbejdsplads, at det skal forhindres, siger Mogens Baltzer.

Skoleleder på Jersie Skole, Susanne Hostrup Larsen, har ingen kommentarer til sagen. Hun har ikke set afgørelsen og ønsker ikke at få den læst op i telefonen.

- Jeg modtager den om nogle dage, så vil jeg læse den dér, siger hun.

-Er der noget, du vil gøre anderledes, hvis en lignende situation skulle opstå i fremtiden?

- Jeg har ingen kommentarer, siger Susanne Hostrup Larsen.