Fokus på miljøet

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmarks Naturfredningforenings skoleservice, Vildfred, udgiver tre gange årligt magasinerne 'Lille Vildfred' og 'Store Vildfred'. Det nyeste nummer hedder 'Hokus Pokus Skraldespand' og handler om affald og genanvendelse. 'Lille Vilfred' er for børn fra fem til otte år, og 'Store Vilfred' for børn fra ni til 13 år. I 'Hokus Pokus Skraldespand' kan man læse om, hvordan skraldemændene lige fra gamle dage har tryllet skraldet væk, mens folk sov. Man kan blandt andet møde en af nutidens skralde-tryllekunstnere, der hver morgen klokken fem kører ud for at hente københavnernes skrald. Der er masser af forslag til aktiviteter og facts om affald og genbrug. For eksempel kan man lave en kompostbeholder eller en ormefarm, læse om, hvor mange gange en sodavandsflaske bliver genfyldt, eller om børn i Filippinerne, der lever af at sælge det, de finder på lossepladserne.

'Lille Vildfred' og 'Store Vildfred' udkommer i oktober, februar og maj. Yderligere oplysninger kan fås hos Vildfreds skoleservice på telefon 3917 4054.